Beltane

Beltane (udtalt "B'jal-t'n") er en gammel fejring af frugtbarhed. Beltane er også det sataniske nytår og er en gammel, traditionel fejring af foråret. Frugtbarhedsfejringer har deres oprindelse i det gamle Mesopotamien. Orgier fandt sted sammen med festerne for at tilskynde frugtbarheden hos maddyr og overfloden af afgrøder for det kommende år. Beltane er direkte over for Samhain (Halloween) i den sataniske kalender, da Samhain er tiden for høsten. Beltane er også fejringen af Solens tilbagevenden, plantning af afgrøder og forårets genfødsel.

I det gamle Mesopotamien var dette frugtbarhedsrite kendt som "Zagmuku". Zagmuku blev fejret ved den første nymåne efter forårsjævnøgnet. Folk i disse tider fejrede senere på året høsten, det vil sige Samhain, som ligger lige overfor Zagmuku i kalenderen.

Fordi der i denne højtid var fokus på genfødsel, blev den oprindelige skabelsesmyte, kaldet Enuma Elish, oplæst den fjerde dag af højtiden, som varede 12 dage. Oprindeligt var højtiden til ære for den sumeriske Gud, Enlil (Baal), og det er her, hvor navnet "Beltane" stammer fra. Nytårsfestivalen i Mesopotamien bekræftede også båndet mellem det menneskelige fællesskab og Guderne. Det var kongen, der repræsenterede det menneskelige fællesskab, for kongen var den ansvarlige for den løbende pasning af jordisk harmoni, og det var ham, Guderne holdt ansvarlig. Kongen sluttede sig til med ypperstepræstinden i zigguratets allerheligste rum, hvor de dyrkede ritualsex.

Det sataniske år er baseret på den naturlige cyklus. De otte store sabbatter udgøres af jævndøgnene og solhvervene i Solens år (666) og de fire dage, der kommer imellem dem. De fire jævndøgn og solhvev er baseret på Solens bevægelse. Jævndøgnene ligger i centrum af Solens bevægelse, og solhvervene indtræder ved bevægelsens slutpunkter. Disse fire solpunkter er kosmiske begivenheder, som er baseret på Jordens og Solens bevægelser, hvilket symboliserer samspillet mellem lys og mørke. “Denne dato har længe været betragtet som et "kraftpunkt" i dyrekredsen og symboliseres af Tyren, som er en af ”tetramorf"-figurene på tarotkortene, Verden og Lykkens Hjul (de tre andre symboler er Løven, Ørnen og Ånden.)" ¹

Disse ses også i den egyptiske Sfinks. "Astrologer kender disse fire figurer som symbolerne på de fire "faste" tegn i dyrekredsen (Tyren, Løven, Skorpionen og Vandbæreren), og disse flugter sig naturligt med trolddommens fire store sabbatter."²

Beltane er midpunktet mellem forårsjævndøgnet og sommersolhvervet. På grund af Jordens måde at flugte sig på ved dette vigtige tidspunkt, er der meget åbent for telepatisk kommunikation med Guderne og åndeverdenen. Dette er et glimrende tidspunkt til at kommunikere med Dæmoner.

Beltane begynder ved solnedgang om aftenen den 30. april. Denne skik stammer fra kelterne, der altid regnede deres dage fra solnedgang til solnedgang. Solnedgang var det tidspunkt, hvor druidepræster tændte Baal-bål på bakkernes toppe.

Beltanebål symboliserede livets gnist og frugtbarhed. Traditionelt bestod beltanebålene af brænde, der blev taget fra ni forskellige slags træer og antændt på et særligt forberedt og helligt gitter. Gitteret blev blev til ved at skitsere en firkant på jorden og inddele den i ni mindre firkanter. Græstørv fra de otte ydre firkanter blev gravet ud og fjernet, og man efterlod derved den niende firkant i midten intakt. "Beltanebålet symboliserede fællesskabets centrale ildsted. Disse lokale, hellige ildsteder repræsenterede den mytiske, guddomelige ild i centrum af alle ting, hvis livsgnist bæres af hver af os." ³

Beltanes Aften blev traditionelt fejret i nøgenhed med orgiastisk sex. Par hoppede gennem bålenes flammer og gik ind i skoven indtil daggry, hvor de havde sex hele natten efter intense festmåltider. Det var alt for farligt at være iført tøj eller rituelle gevandter, når man hoppede gennem flammerne. Som en del af riten, førte man ofte kvæg gennem mellemrummet mellem to bål. Morgenen efter blev dyrene lukket ud til deres sommergræsgange.

Folk dansede nøgne rundt omkring majstangen. Majstangen stammer fra den egyptiske obelisk og repræsenterer den erigerede fallos (penis). Den laves traditionelt af birketræ, hvilket er træet for renselse.

"Ifølge forfatterne Janet og Stewart Farrar, var Beltane hovedsageligt en tid med '... skamløs og ufortrøden menneskelig seksualitet og frugtbarhed.' Hertil kan nævnes den indlysende falliske symbolik ved majstangen og det at ride på træhesten. Selv et tilsyneladende uskyldigt børnerim, kaldet 'Ride a cock horse to Banburry Cross' giver lignende associationer. Næste linje i rimet går: '...to see a fine Lady on a white horse', hvilket er en reference til Lady Godivas årlige ridetur gennem byen Coventry. Hvert år i næsten tre århundreder gennemførte en himmelklædt (nøgen) landsbymø (majdronningen) dette hedenske rite, indtil puritanerne satte en stopper for skikken." ⁴

Andre Majdagsskikke omfatter gåture langs ens ejendoms grænser, reparation af hegn og grænsemarkeringer, skorstensfejning, bueskydningsturneringer, dans, svir, musik, druk og overbærenhed.

I det game Egypten var forårsfestivalen for frugtbarhed (fejret i løbet af "Het-Her"-årstiden) kendt som "Den glædelige forenings festival". Jordtegnet Tyrens energi repræsenterer frugtbarhed og påbegyndelsen af vækstperioden; foreningen af Solen og Månen symboliserede sammensmeltningen af det mandlige (Sol) med det kvindelige (Måne); nymånen. De gamle egyptere fejrede denne højtid med kunst, musik, dans, optræden og samleje.

Fryden Ved Satan arbejder på at befri satanismen fra alt det jødiske/kristne utøj, som har befængt den i århundreder. Et andet navn for festlighederne den 30. april er "Valborgsaften". Vi nægter at kalde denne aften for "Valborgsaften" eller "Walpurgisnacht". "Walpurgis" eller "Valborg" er navnet på en kristen helgen.

For mange år siden, blev store sabbatter afholdt på toppen af Bloksbjerg i Harzen, Tyskland. En sort messe med festmåltider og orgier fandt sted indtil daggry og omfattede dans omkring et kæmpe bål og intens fejring.

Majfestivalen er fejringen af frugtbarhed, der har sin oprindelse hos vikingerne. Festivalen spredte sig til hele Europa. Sløret mellem Jorden og den astrale/åndelige verden siges at være meget tyndt på dette tidspunkt. Hvad der bliver gjort på denne aften, især ved midnat (30. april - 1. maj) har særlig betydning. Alle ritualer, al magi, åndelig kommunikation og lignende er meget mere kraftfuldt på denne hellige aften.

Referencer:

¹ The Eight Sabbats of Witchcraft af Mike Nichols

² Ibid

³ The Pagan Book of Days af Nigel Pennick

⁴The Eight Sabbats of Witchcraft af Mike Nichols

The Religion Of Babylonia and Assyria af Morris Jastrow, Jr., PH.D., 1898