At give skylden videre

De fleste har på nuværende tidspunkt hørt om Andrea Yates, og hvordan hun myrdede sine fem børn. Nyhedshistorierne er fulde af historier om, at denne kvinde hævdede, at hun var "besat af Djævlen". Hun gik endda så vidt, at hun sagde, at hun havde tatoveret "666" på sin hovedbund (hun har tydeligvis set dette i tv-serien, "The Omen"). Der har også været adskillige nyhedsindslag, der har berettet, at familien var tæt knyttet til fundamentalistiske kristne.

Det, de fleste mennesker ikke indser, er, at man IGEN finder kristendommen, hvis man graver dybt ned til roden i dette vanvid. Kristne lærdomme er fulde af denne slags latterligt nonsens, såsom "Dæmonisk besættelse" og lignende sindssyge! Alt dette er LØGNE. LØGNE, der skal holde folk væk fra Satan, og få dem til at være rædselsslagne for ham og hans Dæmoner, som er de eneste, der er villige til at hjælpe menneskeheden. Den virkelige grund til, at disse personer bliver så hysteriske, er fordi de mangler kraft og viden. Kristendommen har fjernet spirituel viden og kraft fra menneskeheden. Kristendommen er og har aldrig været andet end et værktøj til at fjerne viden. Psykriatiske hospitaler og anstalter er fulde af kristne, hvoraf mange mener, at de er besat af Dæmoner. Psykisk sygdom er udbredt blandt fundamentalistiske kristne. Børn, der vokser op i kristne hjem, bliver ofte indoktrineret med frygt. Doktriner om evig fordømmelse, ondskab, tortur, selvbebrejdelser, skræmmehistorier og det at undervurdere sig selv bliver ofte trommet ind i hovederne på disse børn fra en meget tidlig alder, hvilket skaber livslange psykologiske hæmninger, som ofte leder til sindssyge.

Kristendommen har skylden for de forbrydelser, der begås på grund af denne syge lære. Kristendommen forbereder mentalt, fysisk og spirituelt folk til dette vanvid. Uddannelse og denne modbydelige religion fungerer ikke sammen, idet hele kristendommens fundament er baseret på løgne. Den kristne advares mod nogensinde at sætte spørgsmålstegn ved noget, da dette repræsenter "manglende tro" og er en "synd". Kristne lærer ikke at tænkte, men kun at "tro". Fundamentalistiske kristne indoktrineres til ikke at have nogen fysisk nydelse. De lærer at fordømme sig selv, undertrykke enhver form for fysisk udtrykkelse, undertrykke deres seksualitet og at lide for "deres synder". Psykologisk set, er frygt en en allestedsnærværende faktor for dem. Lavt selvværd, manglende selvtillid og andre grimme ting følger med disse selvmorderiske lærdomme og forbereder en på sindssyge. Spirituelt set, er kristne svage. De fleste har enten aldrig oplevet sand spiritualitet, eller også vil de aldrig forstå det.

Givet alt det overstående, har man at gøre med en omvandrende bombe, der kan eksplodere når som helst. Forbyd en hanhund at løfte benet, når den skal pisse, eller gør i stedet som de kristne; straf den. Fortæl en tiger, at den ikke må spise kød, en and at den ikke må padle i vandet, en kvælerslange at den ikke må kvæle, og det starter en psykose. Menneskeheden har levet under disse fremmede antilivsagtige regler i århundreder. Man lærer at hade sig selv og at føle skam over at være menneske og for at være i live.

Netop disse religioner får disse mennesker til at gøre, som de gør, og derefter er de så kujonagtige, at giver Satan skylden i stedet for at tage ansvar for deres egne handlinger. Satan har intet at gøre med dem eller deres handlinger. De er produkter af deres syge religion. Hvem var det, der indførte unaturlige fremmede standarder i disse menneskers liv, som de skulle leve efter? Satan har intet at gøre med nogen af disse syge lærdomme eller love, men når nogen eksploderer efter en levetid med at blive gennemsyret med dette vanvid, får Satan skylden. SE PÅ DEN FAKTISKE KILDE!

Det med at give skylden videre er himmelråbende tydeligt i historien om "Faust" af Johann Wolfgang von Goethe. Faust sælger sin sjæl til Mephistopheles. Når man ser nøje efter, er temaet igen her, at Mephistopheles intet gjorde galt. Han fortalte blot sandheden. Den kristne kirke var den, der straffede og fordømte alle i historien; den straffede folk for at være mennesker. Den kristne udenjordiske "Gud" og dens religion har et intenst had til menneskeheden og alt menneskeligt. I slutningen af historien får Satan igen skylden. Det er så typisk.

Fader Satan er den eneste, der forstår menneskeheden og accepterer os, som vi er. Han forsøger ikke at gøre os til noget, vi ikke er. Folk, der følger den kristne lære fra den udenjordiske fjende og derved fordømmer sig selv for at være menneske, er en trussel mod sig selv og samfundet, hvilket den overnævnte historie og tragedie så åbenlyst illustrerer.

Først når disse syge, udenjordiske religioner er totalt tilintetgjort, vil menneskeheden være i stand til at fungere og sejre.

TILBAGE TIL: PRÆDIKENER (2001-2005)