I årene 2001-2002 fokuserede jeg på at lære, da dette var, hvad Fader Satan ønskede, at jeg gjorde. Jeg havde ikke så mange penge, men Fader Satan tog sig af alle mine basale behov.

I motionscenteret, hvor jeg arbejdede, var der et kvindeligt medlem, som tilbød at tage mig med i en skobutik og købe mig nogle sko. Skoene, jeg gik med, var helt ødelagte, for at sige det mildt. Jeg havde dårlige fødder, og de gamle sko var ubehagelige at gå med. Problemet var, at denne kvinde var dybt kristen. Hun prøvede konstant at konvertere folk. Hun vidste, at jeg ikke havde nogen interesse i hendes religion, og jeg bedte hende om aldrig nogensinde at bede for mig. Jeg er venlig over for folk og uadadvendt, og hun og jeg havde været venlige mod hinanden.

Jeg syntes, at det begyndte at blive lidt for venligt. Hun er for kristen og taler til andre om at gå i kirke og deltage i andre kristne aktiviteter. Jeg huskede, at Fader Satan i Al Jilwah'en sagde, at han ikke tillader venskabeligt samvær med kristne, og folk der er imod ham. Desuden har jeg mange gange set og læst om seriøse problemer, der er opstået, når satanister interagerer med kristne.

Jeg elsker Fader Satan mere end noget andet, og jeg vil på ingen måde gøre noget mod hans vilje. Jeg sagde NEJ til mig selv. Jeg er ligeglad med, om der er huller i mine sko. Jeg er endda ligeglad med, om jeg er barfodet, jeg vil ikke gå imod Satan.

Samme aften, adskillige timer senere, fandt jeg en æske med sko. Inden i var det fedeste par sportssko i præcis min størrelse. Jeg tog skoene på, og de passede perfekt. Jeg takkede Fader Satan for skoene. Jeg ved ikke hvor skoene kom fra, da de ikke var der før. Det er ikke første gang, jeg oplever Fader Satans mirakler.
HIL SATAN!!

-Ypperstepræstinde Maxine Dietrich

© Copyright 2002, Joy of Satan Ministries;
Library of Congress Number: 12-16457

TILBAGE TIL: PRÆDIKENER (2001-2005)