Dæmonernes lavere ordener


Mange af os har set og endda interageret med lavere rangerede Dæmoner. Disse er Dæmonerne med de lysende, røde øjne, gummiagtige vinger, og nogle har endda pels. Helt tæt på, har mange af disse Dæmoner de smukkeste øjne, som lysende rubiner, der er dybe og rige i farven. De er oprindeligt fra forskellige planeter, men mange bor sammen med Fader Satan og de andre Dæmoner.


Pazuzu
De lavere rangerede Dæmoner er beskyttere, såsom den sumeriske Dæmon, Pazuzu, som er en beskytter af børn samt kvinder i fødsel. Pazuzu fik et dårligt omdømme i filmen "Eksorcisten" fra 1973, som blev skrevet af den katolske "William Peter Blatty". Dette var det kristne svar på og hævnen mod filmen "Rosemarys Baby" fra 1968, som afbildede Satan i et positivt lys. "Eksorcisten" skræmte mange væk fra Satan og spredte troen på Dæmonisk "besættelse". Her bruges frygt IGEN som et kraftfuldt redskab til at holde folk spirituelt slavebundne og uvidende. I modsætning til den kristne "Gud" og dens ligesindede, gør Satan og hans Dæmoner ikke brug af tvang, og de tvinger ikke sig selv ind på livet af nogen.

Satan respekterer fri vilje, og folk kommer til ham af egen vilje og ikke gennem frygt eller magtanvendelse. Mange af os har invokeret Dæmoner (ladt dem være i vores kroppe) og har ladt dem tale gennem os; ingen er nogensinde kommet til skade på nogen måde. Englevæsener er derimod berygtet for denne slags (magtanvendelse og tvang), og selvfølgelig, som med alt andet, får Satan skylden. Ligesom fanatiske kristne ikke kan holde op med at chikanere ikke-troende (hvilket endda kan ende med mord) og forsøge at få dem til at "acceptere Jesus", så adskiller engle og lignende ånder sig ikke fra dette.


Bes
Bes er et andet eksempel på en lavere rangeret Dæmon. Dæmoner af denne race er dem med de smukke, rubinlignende øjne. Disse Dæmoner er beskyttere, protektorer for musik, dans, healing og er vogtere. I det gamle Egypten blev dværge (disse lavere rangerede Dæmoner) æret og højt respekteret. Disse Dæmoner er korte og kun mellem 60-90cm høje.


 

Tilbage til: Dæmoner - Helvedes Guder

 

© Copyright 2003, 2005, 2015, Joy of Satan Ministries;
Library of Congress Number: 12-16457