En af de vigtigste ting, vi kan gøre som satanister, er at etablere et stærkt forhold til Satan. Mange mennesker læser bøger, skrifter og anden information om ham, i stedet for at gå til ham personligt. Det at læse bøger kan åbne en dør, men det indgyder også mange forfejlede antagelser, som man senere finder ud af er falske, når man møder ham og lærer ham at kende, og forvirring følger derefter.

Der har været så mange løgne og så megen bagvaskelse og misinformation skrevet om Fader Satan. Det hele er opfundet og spredt af hans fjender, folk der ikke kender ham, folk der er ude på at tjene nogle hurtige penge og folk, der er indoktrineret med kristne eller lignende løgne.

Disse løgne har formet massesindets syn på Satan. Jeg modtager mange e-mails fra folk, der er blevet misinformeret og forventer, at Satan er på en bestemt måde. Tag for eksempel "Satans Bibel", og hvordan den opmuntrer til grådighed. Jeg kan fra egen personlig erfaring fortælle, at Satan ikke er grådig. Vi kan dog let se, hvor grådige de kristne kirker er. Alt det, den falske, fjendtlige gud er og gør, får Satan skylden for, fordi dette tjener som en afledning for dem.

Sand satanisme er ikke en tur i Tivoli. Sand satanisme handler om personlig udvikling, hvor man kan blive til at blive en gud og opnå spirituel befrielse. Satan hjælper os i vores liv, med hvad end vi har brug for, men i modsætning til de mange historier skænker han ikke ekstrem rigdom, berømmelse og opfyldelsen af ethvert ønske i bytte for ens sjæl.

Når vi giver vores sjæl til Satan, hjælper han os ved at skænke os megen viden, vejledning, visdom og personlig kraft, der vil gøre os i stand til at udvikle os og nå guddommen. Når vi dør, er vi ikke længere bare en ånd. Vi vil genopstå værende meget stærkere, og hvis vi reinkarnerer, vil vi fødes ind i en højere eksistens og et bedre liv. Når man er på vej til at blive en gud, vil ens liv ændre sig til det bedre. Man vil ikke længere været nødsaget til at tolerere uretfærdighed, da man vil have enorm kraft, magt og forståelse, der strækker sig langt ud over den gennemsnitlige persons, og evnen til at helbrede sig selv, påvirke og endda kontrollere sine omgivelser og andre personer.

Man udvikler sig ved at leve livet fuldt ud, presse sig selv udover fysiske, psykologiske, mentale og spirituelle begrænsninger og ved at nedbryde grænser. Inaktivitet og afholdenhed fører til degeneraion. Den menneskelige krop er et perfekt eksempel; muskler, der ikke bruges, atroferer. Et sind, der ikke bruges, bliver sløvt og dumt. Det samme kan siges om den menneskelige sjæl.