Yazidierne - Iraks djæveltilbedere


Der har været mange modstridende artikler om yazidierne - djæveltilbederne i Irak. Det yazidiske folk kom oprindeligt fra det sydlige Irak og migrerede nordpå til Mount Lalish. De menes at være efterkommere af assyrerne, der søgte tilflugt efter faldet af Nineveh i 612 f.v.t.¹

Eridu, også kendt som "Enkidu", var en meget gammel by i det sydlige Irak. Dette var Fader Satans (Enkis) by. Dalen, Baten El Ghoul, der ligger liger over den begravede gamle by, er nu kendt som "The Devil's Hole" og "Belly of the Beast". Jordanerne og mange andre anser den for at være hjemsøgt. Mange, som har slået lejr der - for det meste soldater - har set Dæmoner. Dem, der har været der i længere tid, hævder, at stedet har en kraftfuld energi, som folk på højrehåndsvejen stempler som "ond".

Dem, der har tilbragt natten der, hævder også, at hele området er "indsølet i et mærkeligt blågråt lys". "Gespenster" ses også. Overstående information er taget fra bogen "Psychic Warrior" af David Moorehouse. Forfatteren er en amerikansk soldat, der blev ramt i hovedet af en mortér, da han slog lejr med sin deling i dalen. Han oplevede efterfølgende spirituelle fænomener og evner, han aldrig havde haft før hændelsen. Han blev til sidst tilknyttet "US Army Psychic Warfare Dept." - en spirituel krigsførelsesafdeling i den amerikanske hær.

Der findes mange gamle artefakter og dokumentation for Satan i Irak. Lalesh bjerget ligger tæt ved den gamle assyriske by Nineve, og langs en 482 km lang strækning findes Ziaraherne; Satans Syv Tårne. Centertårnet ligger på Lalesh bjerget. De "Syv Tårne" er høje, hvide kegleformede strukturer med lyse stråler blinkende fra deres Fialer.²

"... syv tårne - Satans tårne (Ziaraher) - hvoraf seks var trapezformede, mens et enkelt, »centret« på Lalesh-bjerget, var formet som en skarpt kanneleret tinde."
-- Sataniske Ritualer af Anton LaVey

Det ovenstående uddrag er også en spirituel allegori, idet centret er det, som skiller sig ud - hjertechakraet. Det har kraft, men ikke samme kraft som sjælens stærkeste chakra, nemlig Solens "666"-chakra. Hjertechakraets kræfter er minimale. Dette er grunden til, at fjenden altid fremhæver det i populære bøger og al "new age"-dogmaen, som er let tilgængelig for offentligheden.

Hvert tårn er kronet med en strålende reflektor og havde til formål at tjene som et krafthus, hvor en satanisk/yazidisk præst, i form af en stråle, kunne sende sin vilje ud i verden og påvirke/forårsage diverse hændelser.

Yazidierne er ofte blevet beskrevet som et hemmelighedsfuldt folk, som ikke må afsløre deres religion for udenforstående. De holder deres reelle overbevisning skjult fra omverdenen. Nutidig yazidisme har ændret sig noget fra de gamle skikke grundet udefrakommende indblanding. Det er indlysende, at deres doktriner er blevet ændret, således at de er i overensstemmelse med de kristnes overbevisninger. For eksempel dikterer Satan i Qu'ret Al Yezid, at han er en Gud, hvor det andre steder lyder, at han er en ærkeengel.

Satan dikterede Al Jilwah'en direkte til yazidi-profeten Sheik Adi i det 12. århundrede. Al Jilwah'en er den vigtigste doktrin i satanismen, og enhver satanist bør være bekendt med dens lære. Jeg spurgte Satan, om Al Jilwah'en var fra ham, og det bekræftede han at den var. Han nævnte dog, at muslimerne har ændret nogle af yazidi-doktrinerne.

Yazidierne har være ofre for massemord og folkemord, hovedsageligt udført af de kristne og muslimske religioner. I år 1415 e.v.t. blev Sheik Adis grav vanhelliget og brændt af muslimer. De ransagede hans grav, fjernede hans knogler og brændte dem foran yazidierne. "Nogle af de mange yazidier tog de til fange og gjorde til slaver, og andre myrderede de. Badr al-Din beordrede efterfølgende henrettelsen af 200 medlemmer af sekten og fik Sheik Adis knogler udgravet og brændt."³

I 1892 inviterede Farik 'Osmar Pasa adskillige yazidiledere til Mosul. Hans dagsorden var at indsamle skatter og afgiter for 20 år og forsøge at konvertere dem til islam. Nogle få kristne var til stede ved mødet. Han begyndte at fortælle dem, at "hvis de ville opgive deres djæveltilbedelse, ville de behage den store Allah og blive belønnet med høj rang og agtelse". Da de nægtede at svare, smed Farik dem i fængsel, drog til deres landsby og "dræbte omkring 500 af dem".4

De fleste yazidier er analfabeter, og de få doktriner, de har, er gået i arv fra generation til generation, fra mund til mund. For at undgå forfølgelse, har yazidierne med vilje bedraget udenforstående om deres tro og doktriner. Dette forklarer. Dette er årsagen til de mange modstridende beretninger om deres tro. Yazidierne har meget få skrifter; i Al-Jilwah'en instruerer Satan: "Jeg fører til den rette vej uden en åbenbaret bog".
Melek Ta'us underviste "først ved mundtlig tradition og dernæst ved denne bog, Jilwe.5

Det yazidiske folk er forbudt at sige navnet "Shaitan". De henviser til Satan som "Melek Ta'us". Melek betyder "konge". Han er kendt som Påfugleenglen på grund af sin skønhed og stolthed. Han er "Den stolte" og "Hersker af Jorden". Han er en gud af lys snarere end af mørket, og han beskæftiger sig med verdens skæbner. 4 Det yazediske folk bruger både påfuglen og slangen til at repræsentere Satan. "Påfuglen repræsenterer den tilbedte guds skønhed, og slangen repræsenterer hans visdom, da han både er smuk og klog". Deres hellige relikvie er kobberbanneret - et billede af påfuglen.6

De spiller fløjte og tamburin ved deres festivaler og danser - "en tilbedelse som førte til overflod af seksuelle udskejelser og begær".7

"Jalwah'en og Resh'en er yazidiernes autentiske hellige skrifter. Yazidierne anerkender ikke blot tabet af mange eksemplarer af deres skrifter, men også Shaikh Hayders nedskrivning af Resh-bogen. Sidstnævne blev uden tvivl skrevet ned fra hukommelse." Yazidierne undgår bestemt at nævne selve navnet "Satan" eller nogen af hans egenskaber. De har distanceret sig fra omverdenen i århundreder, og deres bøger er et mysterium. Det er også forbudt for dem at bære den blå farve, da denne er Satans hellige farve.

Yazidierne bruger sommetider navnet "Ankar" i stedet for Satan, og navnet Angar-Manyu i stedet for Ahriman i Zarathustrianisme.9 Yazidierne mener, at Mishaf Resh'en (Den Sorte Bog) blev skrevet af Shaikh Hasan al-Basri. Den er blevet kaldt "sort", fordi ordet Satan er dækket af farven. Den måler 28 x 21 cm. og har et læderomtræk. Yazidierne har også ry for at være mestre i sort magi.10

 

_________________________________________________________

REFERENCER:

¹ The Yezidis, their Life and Beliefs af Sami Said Ahmed 1975

² Adventures in Arabia: Among the Bedouins, Druses, Whirling Dervishes & Yezidee Devil Worshipers af W.B. Seabrook 1927

³Yezidism- its Background, Observances and Textual Tradition
af Philip G. Kreyenbroek 1995
4 Ibid.

5 The Yezidis: A Study in Survival af J.S. Guest 1987

6Peacock Angel af E.S. Drower 1941
7Ibid

8The Yezidis, their Life and Beliefs af Sami Said Ahmed 1975
9Ibid

10 Devil Worship 1919: The Sacred Books and Traditions of the Yezidiz
af Isya Joseph


TILBAGE TIL: SATANS DOKTRINER

 

© Copyright 2005, 2015, Joy of Satan Ministries;
Library of Congress Number: 12-16457