"Den kristne insisteren på at finde verden ond og grim har gjort verden ond og grim."
For flere år siden, da den kristne kirke havde fuldstændig kontrol over regeringer, menneskers liv og ånd, kan vi se fra Inkvisitionen, hvor syge disse mennesker er, og til hvilke yderligheder de vil gå for at få folk til at acceptere "Jesus". Ligesom vi i dag kan se med de talrige børnemisbrugssager, blev piger så unge som 9 år, og drenge så unge som 10, retsforfulgt for hekseri. Meget yngre børn blev tortureret for at udvinde vidnesbyrd mod deres forældre. Børn blev derefter pisket, mens de så deres forældre brænde.1
Inkvisitionen var tidlig kommunisme. Den katolske kirke var middelalderens NKVD og KGB. For mere detaljeret information, læs bogen The Gulag Archipelago af Aleksandr Solzhenitsyn. Inkvisitionen og kommunisme, som begge er jødiske programmer, er begge næsten identiske systemer af massemord, tortur og slavebinding af masserne.
"Kristendom og kommunisme ligger spirituelt og ideologisk meget tæt på hinanden. Dette er en meget velkendt opfattelse, der har vundet tilslutning af forskellige tænkere, fra Thomas More til Lev Tolstoy. Få mennesker ved, at verdens første socialiststat blev etableret i Paraguay og var baseret på katolsk jesuitisk idiologi, før Marx skabte sin lære."
I virkeligheden var næsten alle inkvisitorene og højtstående katolske
gejstlige jøder. Et dokumenteret tilfælde i den schlesiske by Neisse afslører, at en enorm ovn blev bygget over en periode på ti år, hvor mere end tusind "dømte hekse, nogle så unge som 2 år gamle", blev stegt levende.2 Mange ofre var også meget gamle, nogle af dem i deres 80'ere. Dette gjorde ingen forskel for kirken.
Den kristne kirke myrdede, torturerede, lemlæstede og ødelagde millioner og millioner af liv, både direkte gennem Inkvisitionen og indirekte gennem alle krigene, de skabte. Skaderne og ødelæggelserne denne modbydelige religion har begået mod menneskeheden er næsten uforståelige. De fleste mennesker er ikke engang klar over de faktiske omstændigheder. Mellem år 1450-1600 var den kristne kirke ansvarlig for torturen og afbrændningen af omkring 30.000 påståede "hekse".3
Under den romerske kejser Konstantins regeringstid (306-337 e.v.t.) blev den
kristne kirkes doktriner betragtet som lovens grundlag.4 Kættere (personer, der
var imod kirkens lære eller som blev anklaget for samme) blev opsøgt, tortureret
og til sidst myrdet. Kætteri var en forbrydelse mod staten samt kirken. I
hundredevis af år forsøgte borgerlige herskere at udrydde alt kætteri.
Så tidligt som i år 430 e.v.t. erklærede de kristne ledere døden som straf for kætteri. I 906 e.v.t. var "Canon Episcopi" den første kirkelige tekst, der udtrykkeligt forbød brugen af heksekunster.5 Før Inkvisitionen for alvor var i gang, accepterede kirken kættere tilbage i kirken, hvis det blev anset for rimeligt. Følgende er et eksempel:
I tre søndage blev kætteren klædt af til livet og pisket fra indgangen til
byen/landsbyen hele vejen til kirkedøren. Kætterens skulle permanent nægte sig
selv kød, æg og ost, undtaget til påske, pinse og jul, hvor han eller hun frit
kunne spise det som et tegn på sin bod. I tyve dage, to gange om året, skulle
kætteren undgå fisk og, tre dage i hver uge undgå fisk, vin og olie og faste,
hvis helbredet tillod det. Han eller hun skulle være iført monastiske klæder
med et lille kors syet på hvert bryst. Han eller hun skulle også til
gudstjeneste hver dag. Syv gange om dagen skulle han eller hun
recitere de kanoniske timer ved brug af en bedekrans ti gange om dagen
og tyve gange om aftenen. Han eller hun skulle være totalt afholden fra al
sex. Hver måned skulle han eller hun rapportere til en præst, som skulle
holde kætteren under streng observation. Han eller hun skulle adskilles fra
resten af samfundet. Der findes ingen præcis dato for Inkvisitionens begyndelse. De fleste kilder
er enige om, at den begyndte under de første seks år af den katolske pave Gregor
IX' regeringstid, mellem 1227 og 1233. Pave Gregor IX, der regerede fra 1227 til
1241, kaldes ofte "Inkvisitionens fader".
Inkvisitionen var en kampagne
af tortur, lemlæstelse, massemord og ødelæggelse af menneskeligt liv begået af kristne og deres jødiske rod. Kirken fik mere og mere magt, indtil den havde total kontrol over menneskeliv, både verdslige og religiøse.
Vatikanet var ikke tilfreds med de regionale lederes fremskridt med at udrydde kætteri. Pave Innocens III bestilte sine egne inkvisitorer,
som var direkte under hans ledelse. Deres autoritet blev officielt erklæret i den pavelige bulle fra den 25. marts 1199.7 Innocens erklærede, at "enhver, der forsøgte at udlægge en personlig holdning til Gud, der var i modstrid med kirkens dogmer, skulle brændes uden medlidenhed."8 For at lette inkvisitorenes arbejde dekreterede pave Innocens IV i 1248, at anklagerne kunne forblive anonyme, hvilket forhindrede ofrene i at konfrontere dem og forsvare sig selv. Mange kirker havde en kiste, hvori informanter kunne lægge skriftlige anklager mod deres naboer. Han godkendte og bifaldt tre år senere officielt tortur som en metode til at udvinde tilståelser for kætteri.9
Inkvisitorerne blev meget rige og modtog bestikkelser fra de velhavende, der
betalte for at undgå retsforfølgelse. Kirken gik først og fremmest efter de velhavende og
konfiskerede deres ejendom, jord og alt, hvad de havde haft i flere
generationer. Inkvisitionen overtog alle ofrenes ejendele efter anklagen. Der var
meget lidt, om nogen, chance for at bevise sig uskyldig, så på denne måde blev
den katolske kirke meget rig. Pave Innocens hævdede, at siden "Gud" straffede
børn for deres forældres synder, at de derfor ikke havde ret til at være
retmæssige arvinger til deres forældres ejendom. Medmindre deres børn kom frem
og afslørede deres forældre, blev de efterladt tomhændede. Inkvisitorerne
anklagede endda de døde for kætteri, i nogle tilfælde op til 70 år efter døden.
De opgravede og brændte ofrets knolger og konfiskerede al ejendom fra deres
arvinger og efterlod dem tomhændede. Inkvisitorenes handlinger havde
katastrofal indvirkning på økonomien, der gjorde hele samfund fuldstændig
forarmede, mens kirken svømmede i rigdom. De forkrøblede også økonomien ved at
holde visse erhvev under mistanke. Inkvisitorer mente, at det trykte ord var en
trussel mod kirken og blandede sig derfor i kommunikationen, der fulgte med
opfindelsen af trykpressen i det 15. århundrede. Kort, kartografer,
rejsekøbmænd og handlende blev alle sat under intens mistanke som en trussel mod
kirken. Selvom kirken var begyndt at myrde mennesker, den anså for værende
kættere i det 4. århundrede og igen i 1022 ved Orléans, fastholdt de pavelige
vedtægter i 1231, at kættere skulle lide døden ved ild. Ved at brænde mennesker
ihjel, forhindrede dette blodspild.
Johannesevangeliet 15:6 Den grad af pædofili, man kan se i dag, er blot et lille
eksempel på sindssygen og de fleste kristnes forvredne sind, og hvad enhver magt,
de opnår, fører til.
Hekseforfølgelserne i 1450-1750 var, hvad R.H. Robbins (The Encyclopedia of Witchcraft and Demonology) kaldte "den vestlige civilisations mest chokerende mareridt og modbydeligste kriminalitet og skam." I løbet af denne 300-års periode optrappede kirken massemordene og den systematiske tortur af uskyldige mennesker. Torturbødler fik så meget tid, de havde brug for, til at torturere deres ofre. De fleste domstole forlangte, at ofret skulle barberes grundigt før torturen, da de hævdede, at enhver Dæmon, der ikke blev opdaget i ofrets kropsbehåring, kunne gribe ind og dæmpe for smerten, som torturbødlerne påførte, eller svare for ofret.11
Læger var til stede, hvis det så ud til, at ofret var ved at dø af torturen. Ofret fik i sådanne tilfælde lov til at komme sig en smule, før yderligere tortur blev påført. Hvis ofret døde under torturen, hævdede inkvisitorene, at Djævelen greb ind med henblik på at skåne ofret for yderligere smerte eller forhindre dem i at afsløre deres hemmeligheder.12
Folk, der besvimede, fik eddike hældt ind ad næseborene for at blive genoplivet. Ofrets familie blev i henhold til loven krævet at tilbagebetale domstolene for torturens omkostninger. Hele godser blev beslaglagt af kirken. Præster velsignede torturredskaberne forud for deres brug. Visse redskaber blev brugt
for at påføre maksimal smerte. Her er de uomtvistelige beviser for det syge, kristne sind:
Judasvuggen Kættergaflen
Flænsning af kødet
Brystflænsere
Jernstolen var spækket med pigge. Ofret blev fastspændt nøgen, og et bål blev tændt
under stolen. Tunge genstande blev også anvendt. Disse blev placeret på ofret for at øge smerten fra piggene. Slag med køller blev også anvendt. Andre torturredskaber blev ofte anvendt sammen med stolen, såsom de kødflænsende tænger vist ovenfor og benknusende skruestikker. Kranieknuseren
Strækkebænken
Hjulet Andre redskaber og metoder: Tab af menneskeliv:
De ovenstående beretninger blev taget fra Cassel Dictionary of Witchcraft af
David Pickering.
Søndag den 12. marts 2002 undskyldte pave Johannes Paul II for "sin kirkes
fejl i de sidste 2000 år".
REFERENCER:
¹The Dark Side of Christian History af Helen Ellerbe, s. 124
- Friedrich Nietzsche"
Den kristne kirke har i dag ikke den magt, den engang havde, men alligevel har vi bevidnet de kristnes misbrug af børn, børnevoldtægter, forulempelser og andre ondskabsfulde handlinger, der afslører mange kristnes sande natur, og deres "Guds" inflydelse på sine tilhængere. Pædofiliskandalerne er blot et lille udsnit af, hvad de kristne er i stand til. Dette skyldes den onde energi, de knytter sig til. "Gud" og "Djævelen" er omvendt! Dette kan tydeligt ses i Det Gamle Testamente, hvor "kristendommens Gud" var en "morder og løgner fra begyndelsen".
"Jesu Selskab" - den religiøse orden kaldt "Jesuitterne" - i den katolske kirke svarede noglelunde til KGB i Sovjetunionen."
De ovenstående citater blev taget fra "Pradva" (den vigtigste kommunistpartiavis og førende avis i det tidligere Sovjetunionen).
Ofre blev tortureret i ét rum og derefter, hvis de tilstod, ført fra kammeret og ind i et andet rum for at tilstå over for inkvisitorene. På denne måde kunne man hævde, at tilståelserne var blevet givet uden brug af magt. Den inkvisitionelle lov erstattede den almindelige lov. I stedet for
"uskyldig indtil det modsatte er bevist", hed det "skyldig indtil bevist uskyldig".
Om nogen ikke bliver i mig,
han bliver udkastet som en Gren og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden,
og de brændes.
Ofret blev hevet op med et reb eller en kæde og derefter sænket til spidsen. Torturbødlen kontrollerede trykket ved at fastgøre vægte til ofret, ved at rokke ofret frem og tilbage eller ved at hæve og så give slip på ofret, så ofret faldt ned på spidsen.
Brodequin (støvlerne)
Brodequinnen blev brugt til at knuse benene ved enten at stramme anordningen med håndkraft eller ved at bruge en hammer til at banke kilerne ind og
dermed smadre knoglerne, indtil knoglemarven sprøjtede ud. Folk, der besvimede, blev yderligere fordømt, da det at besvime var et trick fra Djævelen til at undgå smerter.
Afbrænding af fødderne
Olie og svinefedt
blev hældt over fødderne, inden man ristede dem over ild. En skærm blev brugt
til at styre eller øge smerten, da eksponering for ilden blev slået til og
fra for maksimal lidelse. Som en variation, blev nogle af ofrene tvunget til
at bære store læder- eller metalstøvler, hvori der hældtes kogende vand
eller smeltet bly.
Hængning og strappadoen
Ofrets blev bagbundet og derefter hevet op til loftet af torturkammeret med en trisse og et reb. Forvridning fulgte. Kristne foretrak denne metode, da den ikke efterlod synlige spor af tortur. Tunge vægte blev ofte fastspændt til ofret for at øge smerten og lidelsen. Squassation var en mere ekstrem udgave af denne torturmetode. Denne metode indebar at fastgøre hundredevis af kilo tunge vægte, hvilket rev lemmerne ud af deres led. Bagefter slap den kristne inkvisitor hurtigt rebet, så ofret faldt ned på gulvet. I det sidste sekund, hev den kristne inkvisitor igen i rebet, hvilket rev næsten hver knogle i ofrets krop ud af led. Fire gentagelser af dette blev anset for værende nok til at dræbe selv det stærkeste offer.
Mange blev også hængt på hovedet, indtil kvælning fulgte.
Dette redskab blev brugt til at lukke munden på ofret på vej til brændepælen,
så de ikke kunne afsløre, hvad der var sket i torturkammeret eller på nogen
måde forsvare sig.
Kristne præster glædede sig ved at afrive og flænse ofrets hud. Den katolske kirke lærte, at et menneske kunne holde sig i live, helt indtil huden blev skrællet af ned til taljen når flået levende. Flænserne blev ofte opvarmet til punktet, hvor de var rødglødende, og derefter brug på kvinders bryster og kønsdelene på både kvinder og mænd.
Dette redskab taler for sig selv. Kristne præster foretrak dette redskab,
da det ikke efterlod tydelige spor, medmindre kraniet blev fuldstændig knust,
hvilket forekom.
Strækkebænken var endnu et redskab, der blev brugt i udstrakt grad.
Fremgangsmåden var at placere det nøgne, eller næsten nøgne, offer vandret på
strækkebænken. Tove blev brugt til at binde armene og benene som en årepresse.
Knuden kunne blive jævnt snoet for at stramme tovene og strække ofret til punktet, hvor
muskler og ledbånd sønderflængede, og ben brækkede. Tunge genstande blev ofte
placeret på ofret for at øge smerten. Dette blev af kirken anset for at være "en
af de mildere former for tortur".
Hjulet må være et af de mest grusomme af alle torturredskaber. Idéen er, at
ofrenes lemmer knuses og sammenflettes omkring egerne i hjulet.
Det nøgne offer blev strakt ud, lagt med ansigtet nedad mod
jorden eller på henrettelsesblokken med strakte arme og spredte ben og bundet
til pæle eller hjernringe. Tværstykker af træ blev anbragt under håndled, albuer,
ankler, knæ og hofter. Inkvisitoren smadrede derefter led efter led, herunder
skuldrene og hofterne, med jernkanten af hjulet. Inkvisatoren var forsigtig med
ikke at dræbe ofret. Der var splinter fra smadrede knogler, det sprøjtede med
blod over det hele, og hele ofrets skelet blev knust og smadret. De knuste
lemmer blev derefter "flettet" ind i det store hjuls eger.
Tommelskruen
Tommelskruen var et redskab, hvori ofrets tommelfingre blev placeret og
systematisk knust. Lignende redskaber blev brugt på tæerne. Tommelskruer
blev ofte anvendt sammen med strappadoen og andre torturredskaber for at
påføre mere smerte.
Vandtortur
Ofret blev klædt af og bundet til en bænk eller et bord, hvorefter en tragt
blev isat og presset ned i halsen. Kander af vand blev hæld i tragten, mens
inkvisitorer klemte næsen, hvilket tvang ofret til at sluge. Når dette var
blevet gentaget nok gange til, at ofrets mave var lige ved at briste, blev
bænken eller bordet vippet, så ofrets hoved vendte nedad. Vandet i maven
lagde et smertefuldt pres på ofrets lunger og hjerte. Der var ikke kun
utrolig smerte som følge af dette, men også følelsen af kvælning.
Inkvisitorer slog også på maven med køller, indtil de indre organer bristede.
I en anden variation blev ofret tvunget til at sluge store mængder vand
sammen med knudet tråd. Tråden blev derefter voldsomt hevet ud af ofrets
mund, hvilket resulterede i frigørelse af organerne.
The Iron Maiden - også kendt som "Jomfru Maria"
Forsiden af dette redskab forestillede "Jomfru Maria". På indersiden var der pigge,
skarpe knive eller søm. Håndtag flyttede statuens arme, hvilket knuste ofret
mod knivene og sømmene.
Galileo
Galileo, den berømte, italienske astronom og fysiker, var en af de mest
berømte ofre for inkvisitionen. Et brev, hvori han forsøgte at demonstrere
den kopernikanske teori om, at Jorden ikke er universets centrum, blev
fremsendt af nogle af hans fjender til inkvisitorer i Rom. Han blev
retsforfulgt i 1633 og fundet skyldig i kætteri. Han blev tvunget til at
afsværge (offentligt tilbagetrække sin erklæring) og blev dømt til
livsvarigt fængel i form af husarrest.
I 1979 erklærede pave Johannes Paul III, at den romerske katolske kirke "muligvis
havde fejlfordømt ham", og han etablerede en komission til at undersøge
sagen.13 I 1993 benådede den katolske kirke "officielt" Galileo.
Med andre ord tilgav de ham for at undervise i det faktum, at planeterne kredser om
Solen og ikke Jorden.
²Cassel Dictionary of Witchcraft af David Pickering, artikel ved navn "Germany",
s. 108
³Cassel Dictionary of Witchcraft af David Pickering, artikel ved navn
"Inquisition", s. 146
4 World Book Encyclopedia artikel ved navn "Inquisition." ©1989
5 Wizards and Sorcerers af Tom Ogden, artiklen ved navn "Inqusition."
6 The Dark Side of Christian History af Helen Ellerbe, s. 77
7Wizards and Sorcerers by Tom Ogden, artikel ved navn "Inquisition."
8The Dark Side of Christian History af Helen Ellerbe, s. 77
9Wizards and Sorcerers af Tom Ogden
10The Dark Side of Christian History af Helen Ellerbe, s. 80
11Cassel Dictionary of Witchcraft af David Pickering, artikel ved
navn
"Torture."
12Cassel Dictionary of Witchcraft af David Pickering, artikel
ved navn
"Torture."
13World Book Encyclopedia artikel ved navn "Galileo." ©1989