Nazaræeren er en fiktiv, JØDISK-OPFUNDET ARKETYPE beregnet til at være fokus for slavisk, ikke-jødisk tilbedelse. Denne karakter er baseret på omkring 18(+) korsfæstede hedenske Guder, der blev STJÅLET og FORVANSKET fra HEDENSKE pantheoner! For mere information, der beviser, at nazaræeren er fiktiv, klik da på linkene i bunden af denne side. Jøderne ved selv, at nazaræeren er en løgn!
Hvem var Abraham?
Omskæring var ikke en populær praksis blandt ikke-jøderne:
Ifølge rabbinsk lov, og i mandlige jøders tradition, blev nazaræeren omskåret
og navngivet på den ottende dag i templet (jødisk betegnelse for synagogen) af
en rabbiner: Jesus' mor, Maria, overholdte også strengt ortodoks jødisk lov, hvor en
kvinde er uren efter hendes første menstraution eller fødsel:
Moderne ortodokse jøder følger stadig disse love.
Bemærk ovenfor, i vers 32, at der skelnes mellem hedninger (IKKE-JØDER) og
"Israel".
Begge nazaræerens forældre var praktiserende jøder, der foretog den årlige
pilgrimsfærd til påskefesten: Nazaræeren var meget klar i sine holdninger til ikke-jøder og sondringen
mellem jøde og hedning (ikke-jøde):
(**Overstående er meget klogt oversat af de danske bibeloversættere, da de har
erstattet ordet "ikke-jøder" med "folkene", hvor "ikke-jøder"
bruges i samme vers (og andre steder) på andre sprog end dansk.
Og en "jøde" af ikke-jøder:
Han deltog regelmæssigt og underviste i den jødiske synagoge og overholdte
den jødiske sabbat. Jøderne elskede og priste ham:
Kun jøder blev tilladt i templet. Ikke-jøder blev, og bliver den dag i dag,
betragtet som "urene" af både konservative og ortodokse jøder:
Bemærk at de ovenstående skrifter ikke vedrører nazaræeren, men derimod "Paulus".
Nazaræeren var for længst væk på dette tidspunkt ifølge skriften. Selvom Paulus
var en jøde, var hans mission til ikke-jøderne. Han overholdte påskefesten,
som sine forældre:
Han fejrede også Chanukah:
Han citerede de hebraiske skrifter: Bemærk i ovenstående scenarie, selvom det er fiktivt, at Satan nærmede sig
nazaræeren som en overlegen - ikke som en ligeværdig. En ligeværdig tilbeder
ikke en ligeværdig. Han indrømmede uden skrupler sin jødiske identitet:
Mange vildledte ikke-jøder hævder, at nazaræeren blev myrdet af jøderne, og
at han derfor må være en ikke-jøde. Det er det rene nonsens, da skrifterne
beviser det modsatte. Jøderne kan kun straffe deres egne for at bryde jødisk lov,
da udelukkende personer født af en jødisk mor kan være en jøde og blive holdt
ansvarlig for jødisk lov:
Han blev begravet som en jøde:
Referencer: ¹ Wikipedia, the
free encyclopedia: artiklen "History of male circumcision" Jesus is a Jew (Jesus er en jøde)
Bibelen
Problemet er, at de fleste mennesker tror på det, de får at vide. For at
afsløre kristendommen, må man dykke dybt ind i "forbudt viden". Når man begynder
intens forskning i det "okkulte", vil man til tider gå skræmmende oplevelser i
møde. Dette skyldes den sindelige/spirituelle kraft, der i flere århundreder er
blevet lagt i at beskytte denne viden og holde den forbudt. Ortodokse jøder på
de højere niveauer, samt deres ikke-jødiske lakajer, såsom den katolske kirkes
vatikan (som er og altid har været deres værktøj til at styre ikke-jøderne), har
kendt til og brugt denne kraft i århundreder. Man må fortsætte utrætteligt, og
så vil der komme et punkt, hvor den virkelige sandhed kan tilgås, og de kræfter,
fjenden har anvendt, ikke længere er effektive. BEVISER FOR AT NAZARÆEREN ER EN JØDISK
OPFINDELSE: Afsløring af spirituel forvanskning: Spirituel alkymi og Bibelen
Jeg vil også gerne tilføje følgende, i lyset af ny viden (jeg har meget at
revidere). For at opsummere det, er KONCEPTER, hvoraf de fleste vedrører den
spirituelle alkymis Magnum Opus, blevet stjålet, forvanskede og gjort til
karakterer og steder for at fjerne spirituel viden og holde dne i hænderne på et
par få "udvalgte", så de kan udnytte verden.
Der findes et lille antal vildledte, ikke-jødiske fjolser, som forsøger at hævde, at nazaræeren var en ikke-jøde. De følgende bibelske skrifter beviser over enhver tvivl nazaræerens jødiskhed samt hans forhold til ikke-jøderne. Med hensyn til hans lærdommes jødiskhed, så se "Kristendom og kommunisme: Jødiske tvillinger".
Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn.
Der kom en flygtning og fortalte det til hebræeren Abram, som boede ved amoritten Mamres Ege. Mamre var bror til Eshkol og Aner; de var Abrams pagtsfæller.
Dette er min pagt med dig og dine efterkommere, som I skal holde: Alle af mandkøn hos jer skal omskæres.
Mandling
omskæring i renæssancen:
Europæere, med undtagelse af jøderne,
praktiserede ikke mandlig omskæring.¹
I 1753 i London, var der et forslag om jødisk frigørelse. Datidens skriverkarle
gik voldsomt imod dette. De spredte frygten, at jødisk frigørelse betød
universel omskæring.
Mænd blev opfordret til at beskytte:
"Det bedste af jeres ejendom" og at
vogte deres truede forhud...en påfaldende indikation af, hvor centralt for deres
seksuelle identitet mænd betragtede deres forhud på det tidspunkt.²
De samme
følelser sejrede indtil langt ind i det nittende århundrede. Richard Burton
bemærkede, at "kristenheden praktisk talt holder omskæring i rædsel". Denne
holdning afspejles i den niende udgave af Encyclopaedia Britannica (1876), som
diskuterer praksissen som værende et religiøst ritual blandt jøder, muslimer, de
gamle egyptere og stammefolk i forskellige dele af verden. Forfatteren af posten
afviste sanitære forklaringer på proceduren til fordel for et religiøst: "ligesom
andre kropslige lemlæstelser...(er det) af karakter af et repræsentativt
offer".³
Abraham blev far til Isak, Isak til Jakob, og Jakob til Juda og hans brødre.
Det er jo en kendt sag, at vor Herre er af Judas stamme, og Moses har ikke sagt noget om præster af denne stamme.
Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem
og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.«
Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet JESUS, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.
Herren talte til Moses og sagde:
Sig til israelitterne: Når en kvinde er gravid og føder en dreng, er hun uren i syv dage; hun er uren lige så længe som under sin menstruation.
På den ottende dag skal drengens forhud omskæres.
I treogtredive dage skal hun blive hjemme, mens hun har sin renselsesblødning; hun må ikke røre ved noget helligt, og hun må ikke komme ind i helligdommen, før hendes renselsesdage er forbi.
De følgende skrifter er temmelig åbenlyse vedrørende nazaræerens jødisk
identitet og hans forhold til ikke-jøder:
I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham,
og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede.
Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven,
tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:
Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse,
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger
og en herlighed for dit folk Israel.
Lukasevangeliet 2:41
Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten.
Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem.
Dette
er et åbenlyst forsøg på at neutralisere den menneskefjendske tekst til at være
mere "acceptabel" for ikke-jøder, som læser den, da de fleste ikke vil
lægge mærke
til ovenstående fordrejning**)
Han blev kalt "rabbi" af sit eget folk (jøderne):
Jesus sagde til hende: »Maria!« Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: »Rabbuni!« – det betyder Mester.
Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd.
Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: »Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.«
Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus.
Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: »Rabbi, hvornår er du kommet hertil?«
De to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus.
Da Jesus vendte sig om og så dem følge efter, sagde han: »Hvad vil I?« De svarede: »Rabbi, hvor bor du?« – Rabbi betyder Mester.
Den samaritanske kvinde sagde til ham: »Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?« – jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre.
Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde.
Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket.
Og Jesus vendte i Åndens kraft tilbage til Galilæa, og rygtet om ham spredtes over hele egnen.
Han underviste i deres synagoger og blev berømmet af alle.
Han kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op.
Om dagen underviste han på tempelpladsen, men om aftenen gik han ud til det bjerg, som hedder Oliebjerget, og overnattede der.
Tidligt om morgenen kom hele folket til ham på tempelpladsen for at høre ham.
Men om de hedninger (ikke-jøder), der er blevet troende, har vi udsendt en skrivelse med bestemmelse om, at de skal vogte sig for kød, der ofres til afguder, og for blod og for kød af kvalte dyr og for utugt.«
Paulus tog så den følgende dag mændene med sig og lod sig rense sammen med dem. Derefter gik han til templet og meddelte tidspunktet for renselsesdagenes afslutning, så offeret kunne bringes for hver enkelt af dem.
Da de syv dage næsten var gået, fik jøderne fra provinsen Asien øje på Paulus på tempelpladsen. De bragte hele folkeskaren i uro og greb fat i Paulus
og råbte: »Israelitter, kom og hjælp! Her er den mand, som med sin lære alle vegne og over for alle er imod folket og loven og dette sted. Og han har oven i købet taget grækere med til templet og vanhelliget dette hellige sted.«
Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem.
Jødernes fest, løvhyttefesten, var nær.
Men efter at hans brødre var draget op til festen, så drog han også selv derop, ikke åbenlyst, men i al hemmelighed.
Jøderne ledte nu efter ham under festen og sagde: »Hvor er han?«
Først midt under festen gik Jesus op på tempelpladsen og begyndte at undervise.
Da timen var inde, satte han sig til bords sammen med apostlene,
og han sagde til dem: »Jeg har længtes meget efter at spise dette påskemåltid sammen med jer, før jeg skal lide,
Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter,
og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang.
Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen.
Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult.
Og fristeren kom og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.«
Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.‹ «
Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde
og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet:
Han vil give sine engle befaling,
og de skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.«
Jesus sagde til ham: »Der står også skrevet: ›Du må ikke udæske Herren din Gud.‹ «
Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed
og sagde til ham: »Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.«
Da svarede Jesus ham: »Vig bort, Satan! For der står skrevet: ›Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‹ «
Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.
Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig manna at spise, som hverken du eller dine fædre kendte, for at lade dig vide, at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund.
I må ikke udæske Herren jeres Gud, sådan som I gjorde ved Massa.
Du skal frygte Herren din Gud, ham skal du tjene, og ved hans navn skal du sværge.
Og Pilatus spurgte ham: »Er du jødernes konge?« Jesus svarede: »Du siger det selv.«
Jesus svarede ham: »Du sagde det selv. Men jeg siger jer: Herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme på himlens skyer.«
Da flængede ypperstepræsten sine klæder og sagde: »Han har spottet Gud! Hvad skal vi nu med vidner? Nu har I selv hørt bespottelsen.
Hvad mener I?« De svarede: »Han er skyldig til døden.«
Jøderne svarede: »Vi har en lov, og efter den lov skal han dø, fordi han har gjort sig selv til Guds søn.«
Pilatus sagde til dem: »Så tag I ham og døm ham efter jeres lov.« Jøderne sagde: »Vi har ikke ret til at henrette nogen.«
Pilatus svarede: »Er jeg måske jøde? Det er dit eget folk og ypperstepræsterne, som har udleveret dig til mig. Hvad har du gjort?«
Så tog de Jesu legeme og viklede linnedklæder om det sammen med de vellugtende salver, som det er skik hos jøderne ved begravelse.
²Ibid
³Ibid
*Blot for at afklare: dette har ikke været min egen erfaring. Jeg har studeret
frit under Satans direkte beskyttelse.