Elementerne


I denne sektion vil du lære, hvilke elementer der er dominerende i din sjæl, og hvilke der er for lidt af. For korrekt at invokere, dirigere og kontrollere elementerne, skal du være afbalanceret i alle elementerne. De fleste af os har ubalancer. Disse kan som regel ses i vores fødselshoroskoper.

Du skal være ærlig over for dig selv og kende dig selv. Nedenfor findes de forskellige elementers egenskaber i deres rene form. Meget få af os er i ubalance med kun ét element; der er som regel to, som er dominerende. Kig på de elementer, hvor de fleste af egenskaberne beskriver dig. Ved at balancere elementerne, vil du opleve fysisk, psykisk, sjælelig og mental helbredelse.

Ild er det modsatte af vand, og luft er det modsatte af jord. Det modsatte element er hvad der skal bruges for at rette ubalancen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at invokering af det manglende element kan skabe et midlertidigt tilbageslag af det over-dominerende element.

 

Ild

Egenskaber:
Selvcentreret, selvsikker, entusiastisk, udtryksfuld, dristig, subjektiv, ekspansiv, udadvendt, ekstrovert, ufølsomhed over for andre, impulsiv, utålmodig, kreativ, forfængelig, ekstravagant, hensynsløs, lidenskabelig, selvhøjtidelig, ekshibitionistisk, modig, eventyrlysten.

Ild-personer brænder ofte sig selv ud. De er ofte meget aktive, rastløse og går meget op i at få noget til at ske i verden. Der er ofte problemer i forbindelse med andre personer; de kan være meget ufølsomme og rå i deres tilgang.

Folk, der mangler ild har ofte lav energi, og de mangler selvværd og selvtillid. Der er en mangel på godt humør, mangel på entusiasme, og der er modvilje og/eller tilbageholdenhed mod udfordringer. Der er apati mod det at leve, og store problemer tager lang tid at overvinde og efterlader langvarige psykiske ar.

 

Jord

Egenskaber:
En person med jordelementet fremtrædende er sensuel, materialistisk, praktisk, hader alt, der ikke er planlagt, tålmodig, selvdisciplineret, pålidelig og konventionel. Jord-personer kan lide tradition, sikkerhed er ekstremt vigtigt for dem, forsigtige, forsætlige og langsomme til at danne meninger, langsomme i alt de gør, reserverede, begrænset fantasi, de har ualmindelig stor udholdenhed. De er praktiske, jordnære og fornuftige. De er hårdtarbejdende, bryder sig ikke om forandring og kan køre fast i en rutine i flere år uden at kede sig. De har svært ved at tilpasse sig nye situationer og ændringer.

Folk, der mangler jord er ikke tilpasset til den materielle/fysiske vernden, deres tanker er spredt ud, og de er upraktiske. De kan forsømme deres kroppe, de er flyvske, mangler selvdisciplin, er ikke jordnære, føler sig ofte malplacerede og har meget aktive fantasier. Disse personer kan glemme at spise, hvile, motionere osv. De har problemer med rutine, udholdenhed og at planlægge og organisere deres liv.

 

Luft

Egenskaber:
Evnen til at være objektiv og distanceret, usentimental, intellektuel, nyder spontanitet, keder sig let, meget snakkesalig og kommunikativ. Det er det mest sociale af elementerne. De er som regel hurtige i deres bevægelser. De kan være meget upraktiske. Luft mangler følelse. Luft er rent intellekt. Luft-personer kan let tilpasse sig situationer. De kan have et overaktivt sind. En person, der lever i sit hoved. En person, der er lidt god til alt og ikke mestrer noget. Manglende dybde, letsindighed, manglende planlægning, nervøsitet, anspændthed, udbrændthed og mental udmattelse.

Folk, der manger luft har svært ved at løsrive sig. De finder ofte, at de er alt for indblandet i andre folk og deres sager. De kan være alt for følelsesladede, reagere voldsomt, lange ud og have svært ved at være objektive. De kan have svært ved at tilpasse sig nye situationer. Følelserne dominerer ofte folk, der mangler luftelementet.

 

Vand

Egenskaber:
Folk med for meget vandelement er i for tæt kontakt med deres følelser. De er spirituelle og lægger mærke til ting, som andre ikke gør, såsom subtile nuancer. For meget vand skaber irrationel frygt, kompulsive lyster/ønsker, overfølsomhed og følelser af at være truet. Disse personer såres og fornærmes meget let, de er påvirkelige, og deres følelser kan dominere dem. Vand er intuitivt, overreaktivt, frygtsomt, tilbageholdende, sky, giver følelser af indre tomhed og ansporer til ekstrem afdærd. Vand er medfølende, loyalt, hengivent og forstående. Vand er det følelsesmæssige princip.

Folk, der mangler vandelementet er ikke i kontakt med deres følelser. De har problemer med at håndtere deres egne følelser såvel som andres. Kolde, reserverede, ufølsomme, afstumpede - de har kun lidt, om nogen, medfølelse over for andre og har problemer i parforhold på grund af mangel på følelsesmæssig tilbagemelding. Disse personer er ofte totale materialister, der tilsidesætter det spirituelle.

 

© Copyright 2005, Joy of Satan Ministries;
Library of Congress Number: 12-16457