En familiær er et dyr, som er en gave fra Satan til en af hans disciple. Dette dyr danner et ekstremt tæt og kærligt bånd til ejeren. Dyret er forskelligt fra andre dyr, idet det er beboet af en lavere Dæmonsjæl. Båndet er som regel så tæt, at dyret vil være sygt, hvis ejeren er syg. Hunde, katte, fugle, gnavere og krybdyr kan være familiærer. Man kan have adskillige familiærer. Man vil opdage, at hjælpsomme Dæmoner sikrer deres velbefindende og sørger for, at de har det godt. Disse dyr er gaver fra Fader Satan og skal behandles derefter, det vil sige rigtig godt. Hekse siges at have passet godt på deres familiærer. Dyr er hellige i satanisme og bør altid behandles med omtanke og respekt. Dette omfatter alle dyr.

Tankeformer kan også implanteres i eller knyttes til en familiær, men dette er avanceret, og man bør sikre sig, at man ved, hvad man laver, så man ikke på nogen måde skader sin familiær. Gå altid gennem Satan. Gør aldrig noget, der kan skade din familiær.

Familiærer er yderst beskyttende. De kan hjælpe i ens magi. Magikere, der ikke har familiærer, kan sende et spirituelt kald ud for at tiltrække det rigtige dyr. Familiærer er kendt for at være følsomme over for spirituel kraft og er gode partnere til at hæve spirituel kraft, kaste besværgelser og krystallomantiere, i åndekontakt og andet magisk arbejde. De tjener også som en spirituel radar, idet de synligt reagerer på tilstedeværelsen af enhver uvelkommen eller negativ energi. En ypperstepræsts hund knurrede ondskabsfuldt med hårene strittende, da den opdagede en engels tilstedeværelse og advarede sin ejer om det.

Beskyttelsen går begge veje. Ejeren vil også være spirituelt beskyttende over for sin familiær. Båndet er her så stærkt som båndet mellem forælder og barn. I modsætning til alle fjendens påstande og skrækhistorier, holder Satan dyr i høj agtelse, og ønsker at hans folk behandler dem med stor respekt. I Al Jilwah'en fastslår han: "Dyrene på jorden, fuglene i himlen og fiskene i vandet er alle i mine hænders magt".

En af årsagerne til den grasserende spredning af pest i Europa i det 14. århundrede (den sorte død) var, at den kristne kirke erklærede, at katte tilhørte Djævelen, og folk dræbte dem derfor i massevis. Dette fik rottebestanden til at eksplodere i et alarmerende tempo, og lopper, der var almindeligt hos rotter, spredte pesten.

TILBAGE TIL: PRÆDIKENER (2001-2005)