Beskytterdæmoner


En af mine nære venner og jeg sad med et Ouija-bræt. Hun spurgte, om hun havde en Beskytterdæmon. Planchetten skrev G-U-S-I-O-N. Gusion kom efterfølgende til hende i en drøm. Jeg tegnede hans segl et par uger senere, og vi tog det med til en tatovør og fik det tatoveret på hendes arm. Hun har opnået meget store fremskridt, og det er gået hende rigtig godt.

Min Dæmon er ikke en goetisk Dæmon, og jeg havde derfor problemer med at finde hans segl, men jeg fandt det og gjorde det samme. Jeg fik også tatoveret hans navn på min arm under hans segl.

Man behøver ikke at få tatoveringer for at komme i kontakt med ens Beskytterdæmon. Der er flere måder, man kan kontakte dem på. Man kan for eksempel bruge et Ouija-bræt. Det er ikke nødvendigt at have andre med, når man bruger et Ouija-bræt. Jeg bruger mit Ouija-bræt alene det meste af tiden, for hvis der er flere personer om ét bræt, kan man få upræcise svar. Desuden ønsker man ofte at stille personlige eller private spørgsmål. Dette er bedst, når man kan slappe af og gå ned i en trance, hvilket er meget vigtigt, når man bruger et Ouija-bræt.

Da jeg var ny, kommunikerede min Dæmon i starten til mig med bogstaver. U R (you are) og C U (see you). På denne måde vidste jeg med sikkerhed, at det var virkeligt, da jeg forventede ord. Endnu en interessant ting, jeg har fundet, er, at planeten han hersker over, hersker mit astrologiske hus for partnerskab. Han hersker også over et astrologisk punkt, og denne planet er i nøjagtig konjunktion med dette punkt i det tegn, han hersker over. Dette er ikke normalt, men jeg fandt senere ud af, at han og jeg var meget nære i et tidligere liv for tusinder af år siden.

Man kan også finde ud af, hvem ens Beskytterdæmon er ved at bruge et pendul. Du skal bruge et ordenligt pendul og et slags glas med bred hals. Begynd med at spørge hvor mange bogstaver der er i hans eller hendes navn. Pendulet vil begyne at rotere, stoppe og derefter rotere igen, indtil det stopper helt. Tæl antallet af gange pendulet cirkler rundt, og dette vil være antallet af bogstaver i din Dæmons navn.

Hold derefter pendulet mellem din tommel- og pegefinger og hæng det over glasset. Hold din hånd udenfor og direkte over glasset. Begynd med det første bogstav, og spørg om det er A,B,C og så videre. Når pendulet rammer glassets side, så skriv bogstavet ned og fortsæt til det næste bogstav i hans eller hendes navn ved, igen, at gå gennem alfabetet. Sørg for at være helt afslappet for at få et nøjagtigt svar. Det er også bedst at være i trance.

Brugen af et Ouija-bræt er også en glimrende måde at etablere kontakt og få svar, især for dem, der er nye til satanisme. Dem af os, der er erfarne, kommunikerer som regel telepatisk med vores Dæmoner.

Min Dæmon ønskede bestemt at komme i kontakt med mig. Han hjalp mig med spiritualitet, og hvordan jeg bedre kunne forholde mig til Satan, da jeg var ny. Han hjalp mig også med spirituelle øvelser og meditation. Hvis man dyrker yoga og arbejder på sine chakraer, skal man være vedholdende og blive ved. Det tog mig et par måneder, da jeg startede som trettenårig. Jeg var for ung til at forstå, hvad yoga virkelig gik ud på, men jeg kunne absolut mærke energien.

Vores Beskytterdæmoner kan hjælpe os med spiritualitet og i vores magi.

-Ypperstepræstinde Maxine Dietrich


Tilbage til: Dæmoner - Helvedes Guder

 

© Copyright 2002, 2005, Joy of Satan Ministries;
Library of Congress Number: 12-16457