Den italienske renæssancemaler, Benvenuto Cellini, ønskede tilbage i år 1534 at opleve et "magisk ritual". Han mødtes med en siciliansk præst, der var velbevandret inden for ritualistisk magi, en ven ved navn Vincentio Romoli, en 12-årig dreng og en anden magiker, der ledsagede præsten. Cellini ønskede en kvindes kærlighed. Af alle steder, de kunne have valgt til at udføre ritualet, valgte de det romerske Colosseum.

De tegnede en nifods-cirkel på jorden, og efter halvanden time viste nogle ånder sig og kommunikerede med gruppen. De fortalte, at Cellini ville få sin kærlighed inden for en måned. Så gik noget meget galt. Flere og flere spirituelle væsener blev ved med at komme, og de begyndte at blive aggressive. Inden for kort tid "var der for mange ånder til stede". Den 12-årige dreng skreg. "De blev alle truet af en million af de voldsomste mænd, de nogensinde havde set (...) Fire fuldt bevæbnede kæmper forsøgte at presse sig ind i cirklen." Barnet skreg, at "Colosseum var i brand, og at flammerne var på vej hen imod dem."

Gruppen krøb sammen i rædsel, magikeren kastede mere asafoetida på bålet, og efter lidt tid forsvandt ånderne rasende. Gruppen blev der, helt sammenkrøbne, indtil næste morgen, og kun et par ånder var tilbage "på afstand". Da de slap væk og løb hjem, blev de jagtet af et par ånder.

Af alle steder var det romerske Colosseum et forfærdeligt valg til et kærlighedsritual. Blot en enkelt persons død afgiver en masse negativ energi, men tusinder voldelige dødsfald, med alle dødsfølelserne, gladiatorene, løverne og andre vilde dyr, der rev folk i småstykker, og den intense vold; dette sætter sit præg i flere århundreder.

Hensigtsmæssige omgivelser med energi, der harmonerer med ritualets formål, er vigtige. Uhensigtsmæssige omgivelser kan påvirke ritualer og magiske værker på en meget negativ måde.

Musik, tanker og det, at huske tilbage på tidligere erfaringer eller fantasier, kan også være vigtigt, når man skal skabe en stemning, der harmonerer med ritualets formål.