Musik: Satans gave til menneskeheden

Djævlen har altid haft de bedste melodier - dette har man vidst i århundreder. På lige fod med litteratur, teater og kunst, har den kristne kirke altid betragtet musik med stor mistro, når det ikke har været helt under deres strenge og undertrykkende kontrol.

Satan er mester i violin og fløjte. Det 18. århundredes italienske komponist, Giuseppe Tartini, blev inspireret, da Satan viste sig for ham i en drøm. Han hørte Satan spille violin. Han fortalte, at det var den smukkeste musik, han nogensinde havde hørt. Det var "ubeskriveligt smukt". Han vågnede straks og forsøgte at skrive det ned for at kunne kopiere det, men det blev aldrig helt som i drømmen. Han gjorde sit bedste for at duplikere det. Han udgav det og kaldte det "Il Trillo Del Diavolo" (Djævlens Trille).

Violinisten Niccolo Paganini, fra det 19. århundrede, kom under intens mistanke for at "samarbejde med Djævlen". Med andre ord, ville ingen kunne skrive eller spille noget så smukt uden hjælp fra Satan. Her indrømmer den kristne kirke direkte, at Satans skønhed overstråler det, som de selv tilbeder.

Modest Mussorgskij komponerede "Night On Bald Mountain". Musikken portrætterede en heksesabbat. I det oprindelige stykke, herskede Satan triumferende ved klimakset, men dette var for meget for Mussorgskijs kristne medmennesker. Nikolai Rimsky-Korsakov reviderede og afsluttede stykket med en kirkeklokkes ringen.

Satan inspirerede også Carl Orff i hans drømme, da han skrev "Carmina Burana". Dette stykke musik er bedst kendt fra soundtracket til filmen "The Omen". Orff fortalte sin kone, at han mange gange havde set Dæmoner, mens han komponerede musikken.

Jazz er synonymt med Satan. Man har det rytmiske beat og dansene, som musikken inspirerer, og hertil kommer, at det åbnede døren for rock and roll.

Musik har altid været en stor ven af menneskeheden. Musik lindrer og aflaster, idet den afslapper den venstre (logiske) side af hjernen, således at den kreative højre side kan manifestere sig selv med nye idéer og løsninger på ting, på samme måde som meditation hjælper os. Satan kan tale til os gennem musik. Musik kan gøre mange aktiviteter mere behagelige. Arbejde bliver lettere, en hurtig rytme kan få én i gang, en beroligende rytme kan berolige ens humør og samleje til musik kan være ekstatisk.

William Blake sagde engang, at al sand poesi var "Djævlens værk". Satan inspirerer til kreativitet. Han arbejder for at aktivere og fremhæve kreativiteten i alle sine disciple. Med Satan lærer vi og vokser som individer. Hver eneste af os er unik.

Fjenden vil have alle til at være kloner, helt ens og kedelige. Fjendens programmer vanhelliger, skænder og dræber den menneskelige ånd, mens de slavebinder sjælen. Satan står for frihed og individualitet.

TILBAGE TIL: PRÆDIKENER (2001-2005)

 

© Copyright 2002, 2005, Joy of Satan Ministries;
Library of Congress Number: 12-16457