Den katolske pave er indbegrebet af den kristne religion. Hvad gør han? Han sidder og sidder. Han er en tom skal. Han har ingen personlighed. Han er bare et spild af et menneske, der bare sidder og sidder. Dette er indbegrebet af en kristen "helgen".

Folk behøver virkelig ikke at besvære sig med at slæbe disse dødbidere rundt. Man kunne nøjes med at hænge et billede op af dem. Det sparer en masse tid, besvær, og energi, og det tjener oven i købet det samme formål. Det samme gælder for disse såkaldte "helgener". De siger intet. En perfekt slave har ingen personlighed overhovedet!

Dette er det komplet modsatte af spiritualitet. Ånd betyder liv, følelse, motivation, essens og formål. Sand spiritualitet er ikke karakteristisk for en person, der bevæger sig omkring som om, han havde en bevægelsesfølsom bombe spændt fast til sig, eller en, der stirrer ud i rummet, som var han katatonisk.

En person med ånd lever sit liv til fulde. Den kristne pave og kompagni er førsteklasseseksempler på deres dødspromoverende religions antilivsagtige og anti-spirituelle lærdomme. Den katolske paves udseende minder meget om et råddent lig, der bliver slæbt rundt. Der er beretninger om, at de øverste præster i Vatikanet engang lavede en pagt med de udenjordiske grå rumvæsener; sjæle i bytte for rigdom. De grå høster menneskesjæle i en masse af energi, som de kalder "The One". Den kristne religion har ingen spiritualitet. Den er fuldstændig materiel og fokuserer på død.

Sidste år, da pædofiliskandalerne endelig var ude af Vatikanets kontrol, addresserede den katolske pave Satan som "Hans Infernalske Majestæt". Hele verden kan se, at deres pave virkelig har fået en spirituel endefuld.

(Denne prædiken blev hovedsageligt skrevet om den såkaldte "Pave Johannes Paul 2.", men gælder for de fleste af paverne.)

TILBAGE TIL: PRÆDIKENER (2001-2005)