Regression til tidligere liv


Denne øvelse kræver dyb afslapning. Læg dig ned i en behagelig stilling.

Begyndt ved at ånde ind i seks sekunder.*
Hold vejret i seks sekunder.
Og ånd ud i seks sekunder.

* Seks sekunder er kun vejledende. Hvis fire sekunder er mere behageligt, er dette fint. Anstreng eller tving ALDRIG dig selv til at holde vejret! Du skal føle dig godt tilpas og afslappet på alle tidspunkter.

Gør dette adskillige gange, indtil du føler dig fuldstændig afslappet og ikke længere kan mærke din krop. Vend din opmærksomhed indad og mod hele din bagside og fald så frit baglæns. Giv bare slip, og så bør du få en faldende fornemmelse. Hvis man er uerfaren inden for power meditation, kan man blive svimmel af dette. Hvis du føler dig rigtig utilpas eller svimmel, så fokuser blot på forsiden af din krop for at stoppe dig selv i at falde frit baglæns. Jo dybere du falder, desto dybere vil din trance være, og desto lettere er det at arbejde med dit sind.

Når du har nået en dyb trancetilstand, så visualiser dig selv gå hen mod en dør i dit sind. Mens du går hen mod døren, så sig til dig selv at du vil gå ind i dit tidligere liv, når du går gennem døren. Dette bør være livet, der kom forud for dit nuværende. Gå gennem døren og observer dine omgivelser.

For at gå adskillige liv tilbage, visualiser da døren og sig til dig selv at du går tilbage til det år, som du ønsker at regressere til. For at gå fremad i tiden inden for et bestemt tidligere liv, skal du blot bede dit sind om at tage dig til et bestemt tidspunkt i livet eller et bestemt år. Tag dig tid til at se rundt og stille dit sind spørgsmål. For at gå endnu længere tilbage gennem hvert tidligere liv, bed da dit sind om at tage dit længere tilbage, indtil du ikke kan regressere længere. Gå igen gennem døren og sig til dig selv, at du går ind i livet før det, du på nuværende tidspunkt iagttager. Du vil på denne måde gå længere tilbage i tiden. For at gå fremad til dit næste liv, brug da den samme teknik - vær dog opmærksom på, at dette kun er én af mange mulige fremtider. For at bringe dig selv tilbage, gå da tilbage gennem døren og ind i nutiden.

TILBAGE TIL: INFORMATION VEDRØRENDE SINDET

TILBAGE TIL: SATANISK POWER MEDITATION

 

© Copyright 2005, Joy of Satan Ministries;
Library of Congress Number: 12-16457