Retrogradplaneter
Fire eller flere retrogradplaneter i ens fødselshoroskop indikerer, at den anden halvdel af ens liv vil være mere begivenhedsrig end den første, og hvis man opnår succes, vil det ske senere i livet. Hus(ene) styret af retrogradplaneterne indikerer anliggender, der vil forekomme senere i livet. Hvis, for eksempel, huset for ægteskab er styret af en retrogradplanet, kan ægteskab eller kærlighed forekomme efter 30 års alderen eller senere. Desuden kan mange retrogradplaneter gøre en person indadvendt og genert. Folk med fire eller flere retrogradplaneter er kendt som "late bloomers"; folk, der springer ud sent.
Hvis den primære horoskophersker er retrograd, så gælder ovenstående ud fra
dette alene, da horoskopherskeren har den største vægt og vigtighed i forhold
til at bestemme ens skæbne. Hvis medherskeren/ene er retrograd, og den primære
horoskophersker ikke er, så vil dette stadig påvirke livet, men ikke så meget
som hvis den primære horoskophersker er retrograd. Den "primære horoskophersker"
er planeten, der hersker ascendanten.
- Solen og Månen er aldrig retrograd.
-
Folk med Merkur retrograd kan sommetider være lidt langsommere i forhold til læring og forståelse i forhold til folk, der er født med Merkur direkte (ikke-retrograd). Disse personer kan fare vild i detaljer og have problemer med at se hele pointen, men de kan være fremragende til research eller til at arbejde med detaljer. Sindet kan være meget aktivt, og tankerne er dybe. Idéer og tanker kan gentage sig selv, indtil man føler en slags mental udbrændthed. Folk med Merkur retrograd opfatter information og kommunikation lidt anderledes. Ironisk nok, fungerer disse personer meget bedre, når transitterende Merkur er retrograd. Merkur retrograd indikerer ofte problemer vedrørende ét eller flere af områderne af livet styret af Merkur; tale, skrivning, læring, sanserne; synet og hørelsen, hjernen, opfattelse af information og verbal selvudtrykkelse. I nogle tilfælde kan folk med Merkur retrograd være reserverede, generte og stille. Derudover kan ét eller flere af områderne styret af huset, som retrograd Merkur er placeret i, være udsat for forsinkelser eller andre problemer. Det samme gælder livsområderne styret af husene med Tvillingerne og Jomfruen på deres husspidser.
-
Med Venus retrograd kommer kærlighed ofte senere i livet. Disse personer kan være meget generte, når det kommer til kærlighedsforhold. De kan have svært ved at udtrykke deres følelser. I nogle tilfælde kan der være fysiske problemer eller andre omstændigheder, der forhindrer en i at forfølge et kærlighedsforhold. Disse personer kan også føle sig uværdige
til kærlighed af en eller anden grund. Enhver form for økonomisk sikkerhed kommer ofte senere i livet. Med Venus retrograd kan ens kærlighedsforhold være meget utraditionelle. Derudover kan ét eller flere af områderne styret af huset, som Venus er placeret, opleve forsinkelser eller andre problemer. Det samme gælder livsanliggenderne styret af husene med Vægten og Tyren på deres husspidser.
-
Folk med Mars retrograd holder deres vrede inde. De blev oftest straffet hårdt i barndommen for at udtrykke nogen form for vrede. Disse personer bryder sig ikke om åbne konfrontationer. De kan syde og ulme indvendigt med vrede, men de vil oftest ikke udtrykke det åbent. Folk, som er i et tæt forhold med en person med Mars retrograd, er ofte nødt til at lære at "læse" personen, da folk med Mars retrograd skjuler deres vrede. De ved ikke, hvordan de skal udtrykke deres vrede på en acceptabel måde. Hvis de presses til et vist punkt, hvor de ikke længere kan holde deres vrede inde, overreagerer de ofte og kan være eksplosive. Fordi Mars styrer sexlysten, lider mænd med Mars retrograd i nogle tilfælde af seksuel impotens. Man skal undersøge andre faktorer i horoskopet for at afgøre dette.
Hvis Mars er direkte men placeret i tolvte hus, kan dette have samme indflydelse, som hvis Mars var retrograd (læs ovenfor). Hvis Mars er retrograd i Fiskene eller Vægten, eller i hårdt aspekt til Saturn, kan selvudtrykkelsen være endnu mere begrænset. Jeg har set et tilfælde, hvor Mars både var retrograd og placeret i det tolvte hus. Denne person havde alvorlige psykologiske og seksuelle problemer, men der var også andre aspekter i hans horoskop, der støttede op om dette. Udover ovenstående, kan ét eller flere områder styret af huset, som Mars er placeret i, være udsat for forsinkelser eller andre problemer. Det samme gælder for livsanliggenderne styret af husene med Vædderen og Skorpionen på deres husspidser.
Med de ydre planeter, må man se på hele horoskopet og retrogradplanetens
placering for at bestemme styrken af dens indflydelse. Når de personlige
planeter er retrograde, er indflydelsen meget stærkere end med de ydre planeter,
medmindre de ydre planeter er prominente i horoskopet. En planet er prominent i horoskopet, hvis den er horoskophersker eller medhersker, er i stramt aspekt til horoskopherskeren/medherskere, eller hvis den er placeret på en akse (i konjunktion med ascendanten, descendanten, 4. eller 10. husspids).
-
Retrograd Jupiter giver en følelse af indre tilfredshed, fred og sindsro. Når Jupiter er retrograd, vender den indad. Taget helt for sig selv, er retrograd Jupiter ikke så optaget af livets materielle aspekter. Medmindre der er andre modstridende påvirkninger i horoskopet, er disse personer mere optagede af spirituel bekvemmelighed og fred i sindet og sjælen. De opsøger ofte spirituel viden på egen hånd og har deres egne overbevisninger i stedet for at blive indoktrineret af andre. De kan tænke selv og leder ofte efter deres egne spirituelle svar inde i sig selv i stedet for at acceptere religiøs dogmatik. Derudover kan ét eller flere af områderne styret af huset, som Jupiter er placeret i, sommetider være udsat for forsinkelser eller andre problemer. Det samme gælder for livsanliggenderne styret af husene med Skytten og Fiskene på deres husspidser.
-
Folk med Saturn retrograd har ofte ikke en fornemmelse for begrænsning på samme måde som folk, der er født med deres Saturn direkte. Disse personer påtager sig ofte for meget arbejde, for meget ansvar og gør for meget for andre. De har ofte deres eget værdisæt. Disciplin, krav og alvorlighed rettes ofte indad mod selvet. Folk med Saturn retrograd er ofte meget selvkritiske og hårde mod
sig selv. De kan sætte meget høje krav til sig selv og deres personlige præstation. Disse personer kan synes at være meget letsindige, når de tager ordrer fra andre, eller når de gives ekstra arbejde eller ansvar, men inden i er det en helt anden historie. Folk med Saturn retrograd kan ofte ikke fordrage for mange krav, og de reagerer på disse på forskellige måder. Taget helt alene, ønsker retrograd Saturn ikke berømmelse eller omtale; succes er for disse personer mere personlig. De har ofte svært ved at være autoritære over for andre og "sige nej". Saturn retrograd er ofte hård mod ens selvværd, men sørg for at undersøge andre placeringer i horoskoper vedrørende denne tendens. Derudover kan ét eller flere af områderne styret af huset, som Saturn retrograd er placeret i, sommetider være udsat for forsinkelser eller andre problemer. Det samme gælder livsanliggenderne styret af husene med Stenbukken og Vandbæeren på deres husspidser.
-
Retrograd Uranus indikerer, at behovet for frihed og oprør er meget udtalt. Når Uranus er retrograd, giver den en stærk følelse af intuition, især hvis andre placeringer i horoskopet understøtter dette. Udadtil kan personer med Uranus retrograd synes at være konforme, men de er meget originale og utraditionelle på det personlige plan. Disse personer er ofte højspændte. De vil holde stress inde, indtil de pludselig eksploderer, overreagerer og går til følelsesmæssige ekstremer. Der er en stærk tendens til at overdrive ting. Uranus retrograd påvirker disse personer til at lede efter vejledning indefra i stedet for at søge efter udefrakommende svar. De søger samtidig at reformere og omstyrte det allerede eksisterende i den ydre verden. Disse personer kan føle sig fremmedgjorte fra andre, og ofte passer de ikke ind i samfundet. Folk med Uranus retrograd har ofte følt sig hæmmede i forhold at udtrykke deres egen individualitet i barndommen. De har derfor en tendens til at tage ting til ekstremerne, som de bliver modne. Derudover kan ét eller flere af områderne styret af huset, som retrograd Uranus er placeret i, være udsat for forsinkelser eller andre problemer. Det samme gælder for livsanliggenderne styret af huset med Vandbæreren på husspidsen.
-
Retrograd Neptun giver en meget rig fantasi. Der kan være stor indre forvirring. De spirituelle og intuitive evner er normalt meget veludviklede. Disse personer kan have eskapistiske tendenser samt en stærk tilbøjelighed til alkohol- og narkotikaafhængighed. Når Neptun er retrograd, giver den en ekstrem følsomhed og en følelse af idealisme. Når en planet er retrograd, vendes dens energi indad. Disse personer lever ofte i deres egen fantasiverden og trækker sig ofte tilbage fra det ydre liv. Huset, som Neptun er placeret i, og huset med Fiskene på husspidsen kan opleve forsinkelser eller andre problemer. En retrograd Neptun kan virke på samme måde som en udtalt Neptun. På samme måde som med de andre ydre planeter, skal man tage placeringen i horoskopet i betragtning for at vurdere styrken af retrogradpåvirkningens indflydelse.
-
Retrograd Pluto giver en udtalt indre intensitet samt en følelse af reserverthed. Disse personer er som regel meget hemmelighedsfulde, og
meget få, om nogen, kommer til at kende dem på et personligt plan. I nogle tilfælde er der ekstrem selvundertrykkelse, følelsesmæssige ekstremer, tvangshandlinger-
og tanker samt følesler af isolation. Dette er en "enten eller"-person. Enten elsker de noget, ellers så hader de det, og der er ingen gråzone ind imellem. Det er alt eller intet. Hvis andre placeringer i horoskopet understøtter det, kan personen være indadvendt og en enspænder.
På samme måde som med de andre ydre planeter, skal man tage placeringen i horoskopet i betragtning for at vurdere styrken af retrogradpåvirkningens indflydelse. Huset, som Pluto er placeret i, samt huset med Skorpionen på husspidsen kan opleve forsinkelser eller andre problemer.
© Copyright 2012, Joy of Satan Ministries;
Library of Congress Number: 12-16457
TILBAGE TIL: AZAZELS ASTROLOGI FOR SATANISTER