I aftes arbejdede jeg på at lave større kopier af nogle Dæmonsegl. Det var ikke let, og efter jeg havde arbejdet på det et stykke tid, bemærkede jeg en masse positiv energi, og at seglne gav mig en opstemt følelse. Klokken var to om natten, og jeg var træt. Dette overraskede mig.

Så begyndte jeg at tænke på alle de løgne, der er blevet påtvunget folk, og hvordan satanisme har været så undertrykt. Jøderne er suprematister og føler, de har en ret til at være "Gud" og instruere ikke-jøderne i, hvad de bør mene, hvordan de skal leve, og hvad de må og ikke må tro på, så ikke-jøderne bliver undertvungne slaver.

Der er så megen spirituel skønhed og lyksalighed i satanisme. Jo tættere et bånd vi knytter til Fader Satan, desto mere finder vi ud af, hvor positiv og vidunderlig han er. Jeg har ikke tal på, hvor ofte han har fyldt mig med ekstrem glæde.

Der er intet i vejen med at gøre Fader Satan til sit livs centrum, hvis man vælger at gøre dette. For mig har det at knytte et nært bånd til ham været en oplevelse ud over ord. Hver eneste dag fylder han min ånd med styrke og glæde.

Jeg er stolt af at være satanist. Inden for den "religiøse" del af satanisme finder man indre frihed. Som man kommer tættere på Satan, finder man, at man bliver frygtløs; man frygter intet. Folk frygter på grund af manglende viden, og som følge af at blive indoktrineret og programmeret med jødiske løgne. Satan giver os viden.

TILBAGE TIL: PRÆDIKENER (2001-2005)