Solen: Tegn, huspositioner og aspekter


OM SOLEN (LINK)

*Husk, at fortolkningerne nedenfor alene er for Solen i tegnene og husene. Man skal tage andre planeter, tegn og husplaceringer i betragtning, når man læser et horoskop.


SOLEN I TEGNENE

Vædderen
Udadvendte, selvstartende, opfarende, egoistiske, pionerende, lederevner, anmassende og kommanderende. De bliver let vrede, men vreden varer ikke længe, medmindre der er stor vægt på Skorpionen i horoskopet. De har en "mig først" attitude og er utålmodige, konkurrencebetonede, modige, frygtløse, højrøstede og energiske. Vædderen er i sig selv berygtet for at starte projekter uden at afslutte dem. Jo større vægt, der er på Vædderen i horoskopet, desto mere selvcentreret vil personen være. Vædderpersoner elsker at snakke om sig selv og deres liv og ser ofte bort fra andres behov. De sætter sig selv og deres egne interesser først og fremmest.

Tyren
Sensuelle, stædige, langsomme, nydelsessyge, kunstneriske og udholdende. De er glade for god mad og materielle bekvemmeligheder. De kan være gode som pengeansvarlige, have besiddelsestrang og være jaloux, grådige og materialistiske. De kan have en besættelse med penge. Tyren er en person, der holder sig til planerne. Hvis man fortæller en Tyr, eller en person med stor vægt på Tyren i horoskopet, at man vil gøre noget, så skal man følge op på det. De hader at få deres planer ændret, især hvis der er vægt på faste tegn i horoskopet. Tyre bryder sig ikke om ændringer, medmindre der er mange bevægelige tegn i horoskopet til at opveje denne tendens. I modsætning til mange traditionelle astrologiteksters påstande om, at Tyren skulle være "langsom til vrede", har jeg fundet, at personer med vægt på Tyren kan have en tendens til at have hyppige vredesudbrud.

Tvillingerne
Vekslende, dobbeltkarakter, spontane, intellektuelle, verbale, glade for læring og læsning, aktive sind, forskelligartede interesser, spredt ud over det hele, keder sig hurtigt, lidt god til alt, kan gøre mange ting på én gang, fleksible og tilpasningsdygtige. Tvillinger har meget aktive sind. De har en tendens til at pille med deres hænder og have en masse højspændt energi. Tvillinger ændrer ofte holdning, veksler mellem to helt forskellige synspunkter på forskellige tidspunkter og ved ofte ikke selv, hvilket standpunkt de skal tage på bestemte områder. De kan sige én ting på ét tidspunkt og så sige det helt modsatte senere hen. Når man er underordnet til en chef eller person med autoritet, der har vægt på Tvillingerne i sit horoskop, er man ofte nødt til at gå med strømmen så at sige, da Tvillingen kan veksle fra det ene til det andet på daglig basis, endda til det punkt, hvor de bøjer eller ændrer regler, arbejdsmetoder og lignende på et indfald. Ordet "vankelmodig" passer bestemt på Tvillingen. Dette fremhæves især, hvis der er vægt på bevægelige tegn i horoskopet.

Krebsen
Humørsyge, elsker familien og hjemmet, beskyttende, barnlige, plejende, klæbende, lever i fortiden, fremragende kokke, mad er kærlighed for disse personer, kroniske bekymrere, kvinderne er nagende. De hader kritik og latterliggørelse, især når det er foran andre. De er gode som forældre og prøver at tage sig af andre, ligesom en mor. De bærer nag og glemmer aldrig en forurettelse. Mange personer med vægt på Krebsen har en fascination af fortiden, en bestemt era eller periode af fortiden. De fleste har fremragende hukommelse, da Krebsen styrer fortiden. De har en tendens til at tage ting personligt. Mange virker hårdføre og seje på ydersiden, men er inderst inde er de dybt følsomme sjæle. De er naturlige empater, ligesom Fiskene. De kan føle andres smerte. Krebs tager ofte imod dårlig behandling fra andre og tiltrækker misbrugende partnere. Dette skyldes deres modstående tegn, Stenbukken, der er hersket af Saturn. Dette er gælder især, når Krebsen er på ascendanten. De er naturligt intuitive og absorberer andre personers følelser og stemningen i deres omgivelser. Sikkerhed, et kærligt hjem og familie er tre meget vigtige ting for en Krebs' følelsesmæssige trivsel. Krebsen er dyrekredsens modertegn, og disse mennesker er fremragende til at tage sig af andre, og som regel af folk, der er syge og har brug for personlig opmærksomhed.

Løven
Stolte, lederevner, stædige, indre styrke, arrogante, dramatiske, kærlige, hader at fejle, elsker at prale, elsker at være midtpunkt, de blærer sig, generøse, kreative, elsker sjov. Man kan komme meget langt ved at smigre sig ind på dette tegn. Det er utilgiveligt at træde på deres stolthed. Løver har brug for nydelse og at have det sjovt. De er fødte skuespillere og har et dramatisk flair. Løver har en stærk vilje, og deres følelse af stolthed kan gøre dem voldsomt konkurrencebetonede. Når deres stolthed er på spil, vil de kæmpe til døden. De er nødt til at være i stand til at udtrykke sig selv frit for deres egen følelsesmæssige og psykiske sundhed og trivsels skyld. Løver er fødte ledere.

Jomfruen
Rene, pæne, velsoignerede, hårdtarbejdende, hygiejniske, kritiske, kan være ondskabsfulde, perfektionistiske, detaljeorienterede, sundhedsbevidste, sladderagtige, kortfattede, analytiske, fremragende til at få ting organiseret og gennemført, arbejde er meget vigtigt, pedantiske. Jomfruen kan være en person, der stiller endeløse spørgsmål, især personlige. Jomfruer er naturligt kritiske over for andre, især når de lærer én at kende. Arbejde er deres liv. De er personerne, man kan regne med i forhold til at få udført en opgave. De er opmærksomme på detaljer; detaljer, som andre ofte overser. Deres opmærksomhed på detaljerne kan få dem til at overse det større billede. Dette er et beskedent og fordringsløst tegn i sig selv. De er ikke tilbøjelige til at prale, medmindre der er stor vægt på Vædderen eller Løven i horoskopet. De er praktiske, da Jomfruen er et jordtegn. De er forsigtige med deres penge og er ikke tilbøjelige til at bruge dem tåbeligt eller uden at tænke over det i forvejen, og de spilder heller ikke noget unødigt. De er optaget af deres helbred, og mange tager tager sig af, hvad de spiser, drikker og putter i kroppen. Nogle kan blive hypokondere og overdrevent ængstelige for bakterier.

Vægten
Vægte har brug for andre. De har en stærk sans for rimelighed og retfærdighed. De er kunstneriske, fredselskende, høflige, gode mæglere og vil tage imod dårlig behandling for at opretholde freden. De har ofte svært ved at opretholde deres egen individualitet. Vægte afskyr dårlige manerer og grov, rå opførsel. De fungerer bedst, når de har en partners/elskers støtte. De arbejder bedst sammen med andre som en del af et team, frem for alene. De er som regel høflige, raffinerede og taktfulde, medmindre der er stor vægt på Mars og/eller Vædderen i horoskopet. Alle mulige slags forhold er vigtige for disse personer. De hader at være alene. Jo større vægt der er på Vægten i horoskopen, desto større er behovet for væsentlige relationer i livet.

Skorpionen
Viljestærke, hemmelighedsfulde, stærkt seksuelle, intense følelser, indsigtsfulde, hævngærrige, besidderiske, jaloux, afskyr svagheder i andre, voldelig vrede, de er meget farlige som fjender, naturlige okkulte evner, sadistiske. Skorpionen er tegnet for den naturlige magiker, den begavede og kyndige, især til sort magi. Skorpioner er exceptionelt viljestærke, men deres intense følelser kan føre til deres undergang. Skorpioner føler dybt og er sjældent neutrale på vigtige emner. De har en meget stærk retfærdighedssans. De glemmer aldrig velvilje udvist mod dem, men heller aldrig en forurettelse. Dette er tegnet, der mestrer hævn. I modsætning til Vædderen, er Skorpionens vrede varig, svarer til et arrigt hvepsebo og kan være voldelig og dødelig. En person med stor vægt på Skorpionen har ofte gennemborende øjne. Dette er især sandt, når Skorpionen er på ascendanten. Skorpioner har meget svært ved at løsrive sig. De forsøger at holde fast på de mennesker, der er vigtige for dem, og ønsker også at kontrollere dem. Skorpionen er et kontrollerende og dominerende tegn. Skorpioner har deres hemmeligheder og er intenst private. De afslører ikke deres personlige liv for andre, selv ikke for folk, der er dem nær.

Skytten
Muntre og ubekymrede, lærer sjældent af deres fejltagelser, elsker at spille, elsker rejser, taktløse, uansvarlige, elsker uddannelse, heste og det fri. De er upraktiske, overmodige og bedre til at få startet ting end til at fuldføre dem. Skytten er tegnet for held og lykke, da det er styret af den gunstige planet Jupiter. De er ofte heldige, og dette tegn har en stor andel af millionærer. Når der er vægt på Skytten i horoskopet, stiger disse personer ofte til toppen af deres valgte erhverv. En overvægt af universitetsprofessorer, dommere, personer med højtprofilerede karrierer og folk, der arbejder i rejseindustrien, har vægt på Skytten i deres horoskop. Sandhed er meget vigtigt for dem, og de kan være meget ligefremme og taktløse, når de ytrer deres mening foran andre. De har brug for deres frihed. Skytten kan i sig selv ikke tolerere andres besiddertrang. De er livslange studerende, der nyder at lære, enten formelt eller på egen hånd. De elsker rejser og har en interesse for fremmede kulturer og folkeslag. Når Skytten er stærk i horoskopet, vil personen ofte være berejst.

Stenbukken
Gamle når unge, unge når gamle, mangler selvtillid, seriøse, tålmodige, har stor udholdenhed, konservative, forsigtige, har brug for at planlægge aktiviteter, der skal være orden i livet, foretrækker at arbejde bag kulisserne, generte, følsomme, penge er gud, materialistiske, giver aldrig op. Stenbukke er enormt udholdende. Dette er tegnet, der kan holde ud længere end alle andre. De er fødte pessimister, især i deres yngre år, og ser på den negative side af alt, og de kan være intenst negative til tider. De er pålidelige og praktiske. De kan også være koldhjertede og ubamhjertige. De har en alvorlig personlighed og er hårdtarbejdende. De er normalt konservative med deres penge og tid. Ligesom Tyren, foretrækker de at planlægge ting i forvejen og holde sig til deres planer. Stenbukke er ansvarlige og karriereorienterede. De er ambitiøse og nyder at være i autoritære og magtfulde stillinger, men de er ikke tilbøjelige til at vise sig frem eller opsøge rampelyset. Stenbukke er generte af natur.

Vandbæreren
Venner er vigtige for Vandbærere. De er frihedselskende og nyder at chokere andre. De er unikke og originale, hader besiddertrang, fungerer bedre i en gruppe end individuelt og er beslutsomme, upartiske, oprørske og stædige. De er fokuserede på fremtiden og er fødte opfindere og humanister. Lighed og retfærdighed er vigtigt for disse mennesker. Vandbærere interesserer sig for det nye, det moderne og i fremtiden. De holder hovedet koldt og er ikke typerne, der bliver alt for følelsesladede. De er personer, der stiller op og kæmper for andres rettigheder og for sociale anliggender. De er innovatorer og har begrænset tålmodighed i forhold til tidligere og forældede måder at gøre ting på. Disse personer længes efter og skaber forandringer i forhold til traditioner. De er optagede af humanitære anliggender og sager, og de stræber efter at gøre verden til et bedre sted. Vandbærere skal have venner for at være lykkelige. Ligesom Vægte, bryder de sig ikke om at være alene, og de fungerer bedst som en del af et team. I følelsesmæssig henseende, er de løsrevne. De er meget glade for nye idéer og progressive måder at gøre ting på. De er fascinerede af og fokuserede på fremtiden.

Fiskene
Idealistiske, drømmende, masochistiske, selvopofrende, kreative, kunstneriske, intuitive, svage, godsindede, romantiske, selvmedlidende, ekstremt følsomme, medfølende, sympatiske, gør andres problemer til deres egne, finder sig i dårlig behandling fra andre. Fiskene er dyrekredens svage tegn. Når der er stor vægt på Fiskene i horoskopet, er personen ofte af en svag karakter. De er naturligt spirituelle og er meget tilbøjelige til at dagdrømme og fantasere. Når Fiskene er meget stærk i horoskopet, kan man have en masochistisk natur. De er fødte empater, og ligesom tegnet Krebsen, kan de føle andres smerte og lidelse. De er ekstremt sympatiske og vil uden skrupler gå på kompromis og ofre sig selv for andre. De har en tendens til at være generte og er fredselskende. De er et af de letteste tegn at være sammen med i et forhold.


SOLEN I HUSENE

Første hus
Denne placering giver sundhed, god selvhebredende evne, vitalitet, energi, styrke, optimisme, stærk vilje og hjælper med at opveje ugunstige placeringer i horoskopet. Solen i det første hus er en gunstig placering. Denne placering giver evnen for lederskab. Disse personer er stolte og individualistiske. Undersøg Solens tegn for mere information om personens karaktertræk, da Solen i første hus er en medhersker.

Andet hus
Denne placering er gunstig for økonomien. Disse personer ynder at bruge penge på sport, nydelse, underholdning og sjov. Materielle ting er et udtryk for selvet for disse personer, og deres selvværd er direkte forbundet til deres materielle og økonomiske status. Der er et stærkt behov for økonomisk uafhængighed og selvforsyning.

Tredje hus
Dette er en god placering for forfattere, lærere og folk med karrierer inden for kommunikation. Læring og viden er vigtigt for disse personer. De sætter en ære i deres viden. Brødre, søstre og naboer er fremhævet i livet. Der er i livet fokus på alle former for kommunikation. Disse personer selvudanner sig ofte uformelt, enten gennem boglæsning eller lignende måder at lære på uden for skolerammer. Deres selvværd er forbundet med deres evne til at kommunikere effektivt, og de sætter en ære i det, de ved. De er livslange studerende, der ynder at stille mange spørgsmål.

Fjerde hus
Hjemmet og familien er vigtigt. Moderen kan i barndommen have været dominerende eller påtaget sig rollen som faderen i opdragelsen. Disse personer sætter en ære i deres familie, og familiebaggrunden er ofte forbundet til selvværdet. Velstand og sikkerhed kommer senere i livet, især hvis horoskopherskeren eller flere end tre planeter er retrograd. Med denne placering ønsker man at dominere familien og påtage sig en lederrolle i hjemmet. I visse tilfælde kan der tidligt i livet have været kampe med forældrene. Et sikkert og behageligt hjem er meget vigtigt for disse personer. Der er ofte en kærlighed til tradition og fortiden, og der kan være en stærk interesse i jord, fast ejendom, Jorden, økologi og miljøet.

Femte hus
Denne placering giver kreativitet og atletisk færdighed. De er vovehalse, konkurrencebetonede, elsker nydelse og er glade for børn og dyr. Personer med Solen i femte hus er nødt til at være i stand til at udtrykke sit frit. Disse personer har et stærkt behov for sjov og fornøjelse. De er romantiske og dramatiske af natur. Folk med denne placering elsker at blive bemærket og være i rampelyset. Solen i femte hus begunstiger arbejde med børn og karrierer inden for teater, kunst, dans, fornøjelse.

Sjette hus
Solen i sjette hus er en ringe placering for helbredet. Arbejde og service er vigtigt for disse personer. De kan være arbejdsnarkomaner og er fremragende arbejdere. De vil lægge 100% i deres arbejde. Dette er ikke en god placering for vitaliteten. Helbredet er ofte skrøbeligt, og det kan tage lang tid for disse personer at komme sig efter sygdom. Der er stor personlig stolthed forbundet med arbejdet. Deres selvværd er direkte forbundet til arbejdet og det at gøre et tilfredsstillende stykke arbejde. Folk med denne placering har brug for at blive bemærket og værdsat for det arbejde, de udfører.

Syvende hus
Ægtefællen kan være dominerende. Disse personer sammenligner deres egen succes med andres. Succes kan komme fra muligheder og/eller bistand ydet af andre. Der er et stærkt behov for andre og en ægtefælle, og disse personer bryder sig ikke om at være alene. De sætter en ære i deres forhold, og deres selvværd er forbundet til ægtefællen. De fungerer bedst, når de har en partners kærlighed og støtte. Disse personer har ofte en stærk indflydelse på andres liv.

Ottende hus
Disse personer er viljestærke. Magt er vigtigt for dem. Der er en interesse i selvforbedring og anvendelse af viljen. Dette er en god placering for bankfolk og personer, der håndterer andres penge. Mange personer i magtfulde stillinger har Solen i ottende hus. Hvis personen med denne placering er kendt, er der ofte større anerkendelse efter døden. De ønsker et dybt sjæl-til-sjæl forhold med en elsker eller ægtefælle. De har kraften til at transformere sig selv og andre.

Niende hus
Folk med denne placering elsker at rejse, og der er en interesse i spiritualitet og vidergående uddannelse. De ynder at pålægge andre personer deres synspunkter. De vil ofte rejse langt hjemmefra, og andre kulturer kan forme trosretningen. Der er ofte en kærlighed til sport. Selvværdet er med denne placering forbundet til ens uddannelsesniveau, især i forhold til formel uddannelse. Disse personer går ofte efter avancerede uddannelsesgrader og udannelsesmæssige udmærkelser. De er ofte autoriteter inden for bestemte emner og vidensområder. De sætter stor ære i deres formelle uddannelsesniveau, deres rejser, og hvad de ved.

Tiende hus
Magtfuld eller dominerende forælder, succesfulde, magtorienterede og autoritative. Disse personer har en stærk vilje til at opnå succes, og de er ambitiøse. Deres personlige omdømme er vigtigt for dem, og familien kan være af fremtrædende social status. De ønsker at sætte et godt eksempel for andre. Solen i tiende hus giver ofte en høj stilling og/eller vægt på karrieren i livet. Selvværdet er forbundet til deres sociale status og til karrieren. Ære og anerkendelse er vigtigt for disse personer, både socialt og i forhold til deres karriere. Faderen var højst sandsynligt dominerende, vigtig og en kraftfuld og varig indflydelse i livet. Disse personer nyder at være til skue for offentligheden.

Ellevte hus
Her er venskaber er vigtige, og der kan være magtfulde venner i livet. Disse personer ynder at lede gruppeaktiviteter, og hjælp kan komme fra venner. De kan nyder at høre til broderskaber, grupper og organisationer. Det sociale liv er vigtigt. De fungerer bedst, når de arbejder som en del af et team. Venskaber kan vare et helt liv. Disse mennesker har som regel mange venner og bruger det meste af deres tid sammen med andre. De bryder sig ikke om at være alene. De har en humanitær karakterer og en stærk sans for broderskab og rimelighed. Der er ofte venskaber med folk, der har stærk vægt på Løven i deres horoskop, og/eller folk, der er i magtfulde stillinger.

Tolvte hus
Der er stor spirituel evne. Disse personer har brug for en del alenetid. De er som regel generte og kan være ensomme sjæle, da Solen i tolvte hus kan indikere ensomhed og fremmedgørelse fra normal menneskelig kontakt. Der er en interesse i spiritualitet og det okkulte. De fortrækker aktivitet bag kulisserne. Som når Solen er i det sjette hus, er denne placering ikke gunstig for helbredet. Helbredet er ofte skrøbeligt, og folk med denne placering er nødt til at være opmærksomme på deres kost, hygiejne og motion. Vitaliteten kan være lav, især hvis der er Sol/Saturn eller Mars/Neptun aspekter.


ASPEKTER

Sol/Måne
Jo stærkere Månen er i lyset, desto mere fordelagtig er dens inflydelse i horoskopet.

Sol konjunktion Måne (nymåne)
Dette styrker huset med aspektet og lægger særlig vægt på livsanliggenderne styret af huset. Der er meget stor vægt på tegnet, som konjunktionen er placeret i, medmindre hver af planeterne er i to forskellige, tilstødende tegn. Der er en tendens til at være meget koncentreret og lægge al sin energi i noget, med udelukkelse af alt andet, med et stærkt fokus i livet forbundet med husplaceringen.

Sol trigon/sekstil Måne
Hvis få eller ingen planeter er retrograd, vil folk født under en tiltagende Måne have en tendens til at opleve ting tidligt i livet, såsom kærlighedsforhold, medmindre andre placeringer og aspekter i horoskopet modstrider dette. Dette er et harmonisk aspekt for følelsesmæssig selvudfoldelse. Folk født under en aftagende Måne vil opleve succes senere i livet, især hvis horoskopherskeren/horoskopherskerne og/eller flere end tre planeter er retrograd. Personen er en late bloomer.

Sol kvadrat Måne (kvart Måne)
Familielivet kan have været ustadigt under opvæksten, og forældrene har muligvis ikke kunnet enes. I forhold til personens livserfaringer, gælder ovenstående under "Sol trigon/sekstil Måne" på samme måde i forhold til dette aspekt (tiltagende eller aftagende Måne).

Sol opposition Måne (Fuldmåne)
Her kan personen svinge mellem modsætninger. Tankegangen kan være simplistisk og subjektiv, og personen vil se sort/hvidt på ting; godt/skidt, rigtigt/forkert og lignende. Forhold er vigtige for disse personer, og de fungerer bedst, når de er i berøring med andre og ikke alene.

Sol/Merkur
Dette aspekt giver stor mental energi. Hvis Merkur er placeret inden for ½ - 4 grader af Solen, kan dette give personen en tendens til at være for hurtig, hvad tænkning angår, og til at være på forkant med sig selv. Den stramme konjunktion kan også give en mental og/eller intellektuel blind plet på en måde. Der kan være nervøsitet og en tendens til at være oppe at køre. Der kan også være problemer med nervesystemet på en måde. Dette aspekt giver intellekt.

Sol/Venus
Dette er narcissistens aspekt, da det giver forfængelighed. Disse personer lægger stor vægt på deres udseende, og de vover sig sjældent ud, hvis ikke deres hår, tøj og (for kvinderne) makeup er i orden. De sætter stor stolthed i deres udseende. Dette aspekt giver også kunstnerisk talent.

Sol/Mars
Dette aspekt er godt for helbredet og energien. Dette er stærkest med konjunktionen. Huset med konjunktionen vil opleve megen aktivitet (undersøg livsanliggenderne styret af huset). Disse personer har ofte en stærkt konkurrencebetonet personlighed og en trang til at præstere. Alle Sol/Mars aspekter hjælper med energien, vitaliteten og de kurative evner. Der kan være en tendens til hovedpine og feber. Dette aspekt føjer også aggression og selvhævdelse til personligheden, og det er derfor meget nyttigt til at udligne planetariske placeringer og aspekter, der medfører generthed. Husene i horoskopet med Løven og Vædderen på husspidserne vil være fremhævet i livet som områder med megen fokuseret aktivitet.

Sol/Jupiter
Dette aspekt kan give overdreven selvtillid, selv med trigonen og sekstilen. Med de hårde aspekter kan personen eksempelvis finde på at gøre sig hjemme i andres bopæl og overtage. De opfører sig ofte som om, de ejer alt, uanset om det rent faktisk tilhører dem eller ej. De kan være meget arrogante og overvældende. Dette aspekt giver også energi og godt helbred, men i mindre grad end Sol/Mars aspekter. I horoskoper, hvor der er en tendens til lavt selvværd, generthed og lignende, kan dette aspekt være hjælpsomt. Der vil dog oftest være en form for opdelt adfærd, der svinger mellem at være selvtillidspræget og arrogant på den side og det at være præget af mindreværdskomplekser på den anden.

Sol/Saturn
Lavt selvværd, lav energi/vitalitet, problemer med og/eller seperation fra faderen i barndommen. Der er ofte problemer med mænd for begge køn, men især for kvinder. De er reserverede i forhold til selvudfoldelse. Dette aspekt kan gøre personen akavet eller overdrevent alvorlig. For kvinderne, kan ægtefællen/partneren være mere som en faderfigur, der dominerer eller begrænser. Når transitterende Saturn laver sit første hårde aspekt til Solen i en ung piges liv (hvilket ofte sker i 13-14 årsalderen), kan hun udvikle en decideret fjendtlighed over for sin far. Dette varer ofte gennem hele livet. Undersøg husene, hvor de hårde aspekter finder sted, og hvor Solen er placeret, for at finde ud af, hvor personen mangler selvværd. Med de hårde aspekter (oppositionen, konjunktionen, kvadratet og kvinkunsen), kommer ægteskab normalt senere i livet. Trigon- og sekstilaspekterne giver ofte et langt liv, er mere nedtonede i forhold til ovenstående påvirkninger og føjer i stedet seriøsitet og disciplin til personligheden.

Sol/Uranus
Uafhængighed er meget vigtigt for disse personer, og de hader at blive bestemt over. Her er den fødte rebel. De bryder sig ikke om lydighed og rutine, og de har noget af et overgearet og nervøst temperament. De fleste personer med dette aspekt er meget originale og uforudsigelige. Der kan være et naturtalent for at arbejde med elektronik. Disse personer er meget viljestærke.

Sol/Neptun
Dette aspekt forårsager selvbedrag og forvirring i forhold selvet. Disse personer er ofte forvirrede med hensyn til deres evner og personlighed. De føler sig ofte overmodige, og andre gange tvivler de på deres evner. I mange tilfælde vil der have været stor forvirring i hjemmet under opvæksten, især med de hårde aspekter. En eller begge forældre kan have været inkonsekvente i forhold til at indføre og håndhæve regler, administrere disciplin og lignende. Dette aspekt (og især de hårde aspekter - konjunktionen, kvadratet, oppositionen og kvinkunsen) indikerer en fader, der i ens barndom var afhængig af alkohol og/eller stoffer. Mange personer med hårde Sol/Neptun aspekter blev såret af deres fader på én eller anden måde, selv hvis det aldrig var faderens hensigt. Folk med de hårde aspekter har ofte fået dårlige råd fra faderen under opvæksten, og faderen kan generelt have været et dårligt eksempel. De bløde aspekter, såsom sekstilen og trigonen, giver stærkt udviklet intuition og spirituelle evner. De bløde aspekter kan også skænke kreative evner inden for kunst, skuespil og dans.

Sol/Pluto
Fordi Solen er en forælderplanet og repræsenterer faderen (Månen repræsenterer moderen), kan hårde aspekter mellem Solen og Pluto indikere, at faderen er kontrollerende, dominerende og omklamrende. I nogle tilfælde dør faderen tidligt i ens liv. Faderen er ofte af betydelig indflydelse og stor betydning gennem livet, enten gennem tab, et unormalt tæt forhold eller gennem hans forsøg på at dominere og kontrollere. Faderen ses ofte som magtfuld og overvældende. Dette gælder selv med de bløde aspekter.

Solen i konjunktion med den nordlige måneknude (født under en formørkelse)
Dette skænker særlige evner og gaver, som regel af okkult karakter. Det er dog ikke godt for synet.

 

© Copyright 2002, 2012, Joy of Satan Ministries;
Library of Congress Number: 12-16457


Planeterne: Deres tegn, huspositioner og aspekter

TILBAGE TIL AZAZELS ASTROLOGI FOR SATANISTER