Håndtering af uønskede væsener


Når man åbner sig selv op til det astrale, kan der være tidspunkter, hvor man oplever ubudne gæster. Folk, som er letpåvirkelige, følelsesladede og meget følsomme, kan opleve disse problemer mere end gennemsnittet.

Det er vigtigt at have et stærkt sind og evnen til at bandlyse tanker. Vi bør alle have evnen til at forsvare os selv spirituelt, hvis det skulle blive nødvendigt. Sommetider kan stærke uønskede møder og påvirkninger komme fra andre mennesker. Kristne bønner og tankeformer, som bliver rettet mod os, kan gøre os utilpasse, forvirre os (især nybegyndere) og få os spirituelt ud af balance. En enorm del af at kunne forsvare sig selv spirituelt er at vide, hvor de uønskede påvirkninger kommer fra. Her vil jeg også tilføje, hvordan mange populære Hollywood-film får satanister og andre til at fremstå som om, at vi har en stærk modvilje mod kristne billeder og relikvier. Dette er blot jødiske/kristne skræmmetaktikker, der er på spil. Jeg kan forsikre om, at kristne har mindst lige så stor modvilje mod sataniske relikvier. Dette skyldes, at energierne på begge sider i høj grad er imod hinanden, og modviljen opstår, når energierne støder sammen.

Ånder kan være ubudne gæster. I modsætning til andre religioner, udsætter satanisme os for mange forskellige oplevelser, så vi kan blive stærke, vidende, uafhængige og selvsikre med vores egne evner. Udenforstående, som ikke har nogen erfaring med det astrale, er fuldstændig prisgivet eventuelle væsener, de måtte støde på. Det er de, fordi de mangler viden, forberedelse og erfaring.

Når man har at gøre med åndeverdenen, er det ALTID ekstremt vigtigt at have et stærkt sind, være i stand til at bandlyse uønskede tanker efter behag og at have kontrol over sine følelser. Enhver svaghed kan udnyttes af et uønsket væsen med mere kraft. Evnen til at afskære nogen eller noget fuldstændigt med ens sind er det første skridt i spirituelt selvforsvar. Uønskede væsener lever af frygt, og det at man giver dem opmærksomhed. Det er vigtigt at fokusere ens sind på noget andet og fuldstændig ignorere uønskede eller generende væsener. Næsten alle forsvinder igen uden en stabil forsyning af spirituel energi.

Tomrumsmeditation bør udføres hver eneste dag. Dette kan gøres hvor som helst, når som helst. Tøm blot dit sind for alle tanker og koncentrer dig om at være i nuet. Letpåvirkelige mennesker, som lever i deres egen fantasiverden, og drømmere har højest risiko for spirituel indtrængen. Det er også dem, der mangler evnen til effektivt at håndtere det. Dette omfatter også folk, der misbruger sindsændrende stoffer.

Når en forbindelse er blevet etableret, er det en form for sugerør for den ubudne gæst, hvorfra denne kan suge spirituel energi ud af offeret. Forbindelsen skabes, hvor man er svagest. Svagheden kan bestå af frygt, ensomhed, manglende viden eller enhver anden usikkerhed. Jeg taler om UØNSKEDE indtrængere, og IKKE Dæmoner eller væsener, med hvem vi har et sundt, spirituelt forhold. Man håndterer et uvelkomment væsen ved fuldstændig at afskære det og sulte det for enhver form for spirituel energi. Forklaringen er, at alle spirituelle forhold lever af interaktion og følelser. Desuden vil ånden visne væk, hvis man lader som om, at den ikke eksisterer og blankt afviser at svare den på alle måder. Dette kan tage dage eller uger, men det mest effektive våben mod åndeligt indtrængende er at være fuldkommen ligeglad. De vil i sidste ende tage afsted igen.

Andre effektive metoder til spirituelt selvforsvar er at grounde sig selv. Gør noget fysisk; forkæl dig selv fysisk, se noget sjovt og muntert i fjernsynet og slå bare dine tanker væk fra magi og det okkulte for en stund. Det er også godt at mødes med venner - hvad som helst, der får dig til at fokusere på den fysiske verden og glemme det astrale. Når ens sind er optaget og fokuseret på noget interessant, vil selv den mest ihærdige ånd have svært ved at nå igennem til en. Undgå højrehjernede aktiviteter, såsom at lytte til musik, kunst, computerspil og dagdrømmeri.

Det er meget vigtigt at mestre evnen til at kontrollere ens tanker og sind, hvis man nogensinde agerer medie og invokerer ånder og lader dem tale gennem en. Du kontrollerer ånden. Du bestemmer - ikke ånden. Når jeg er færdig med at invokere en ånd og lade den tale gennem mig til andre, slukker jeg for den fuldstændigt.

I løbet af de sidste mange år, er jeg ofte blevet angrebet af engle, fordi jeg er direkte involveret i spirituel krigsførelse. Jeg oplevede noget af en prøvelse under befrielsen af Dæmonerne, da dette tog adskillige måneder, og englene chikanerede mig sommetider utrætteligt. De angreb mig, selv fysisk, og slog på mine ben midt om natten. Da det begyndte at blive rigtig slemt, kaldte jeg på min Beskytterdæmon, som var blevet befriet, og så jog ham dem væk. Jeg talte aldrig med nogen af dem på trods af deres trusler. Til tider var der også nogle af dem, som forsøgte at bestikke mig. Jeg svarede kun: "I spilder jeres tid". Det var det eneste, jeg nogensinde sagde til dem.

Da vi begyndte at befri Dæmonerne, var der nogle få af dem, som var ekstremt desperate og forsøgte at bestikke mig til at befri dem øjeblikkeligt. Energidrænet var intenst, da vi forbandt vores sjæle til Dæmonernes og overførte vores livskraft ved chakraerne. Jeg fortalte dem, at jeg kun tager ordrer fra Satan, og at de ville blive nødt til at gå gennem ham, med hensyn til rækkefølgen han ønskede dem befriet. Jeg forblev bare ekstremt fokuseret. De andre, som arbejdede med mig på dette projekt, oplevede meget af det samme.

Til slut, har en af vores ypperstepræster haft oplevelser med rumvæsenerne kendt som "de grå". Han fortalte, at energien og sindekraften, som disse maddiker har, er uhyrlig, og at de er på krigsstien. Han overlevede sine møder med dem, fordi han er yderst ekstremt dygtig. Husk, at hvis noget nogensinde kommer uden for din kontrol, så kald på din Beskytterdæmon eller Satan selv. Ovenstående situation er sjælden. Dem af os, der er den største trussel mod fjenden, bliver oftest angrebet af dem.

Tilbage til: Information om satanisk power meditation

 

© Copyright 2002, 2005, Joy of Satan Ministries;
Library of Congress Number: 12-16457