- Taget fra "The Book Your Church Doesn't Want You To Read" - Tom C. Leedom, editor 1993
Kapellanen for Parlamentets løn var i 1993 115.300 dollars. Med hensyn til abort, så er dette absolut en personlig sag, men jeg vil gerne
blotlægge, hvad der bliver gjort bag kulisserne inden for de kristne "pro-life"
bevægelser.
For det første vil jeg gerne nævne, at der ville eksistere effektiv prævention,
hvis ikke kristendommen havde holdt os tilbage. Tvungen afholdenhed er
usundt, og det virker ikke.
I forhold til den kristne kirke og den katolske holdning om forbud mod
prævention og abort, er dette endnu en stor måde at tjene penge på. Børnene
er dem, der betaler. Intentionerne bag dette, der stilles til rådighed for
offentligheden som propaganda, kommer med påskud om velvilje og humanisme.
Bag kulisserne findes den sande historie.
American Atheists opgjorde en redegørelse om "Moder Theresa" for nogle år
tilbage. Denne kvinde har modtaget millioner af dollars, hvis ikke mere, i
donationer. De fleste af pengene kan ikke opgøres.
Det største antal ofre for pro-life bevægelsen er fra den tredje verdens lande.
De fleste af disse lande i Afrika, Mellem- og Sydamerika samt Asien er
blevet udnyttet og inficeret med kristendom. Missionærer vender altid
tilbage til disse områder af verden som værter for deres ondsindede
dagsorden, fordi disse mennesker er fattige og analfabeter.
At mætte, huse og klæde en person på i koster disse steder blot 50 øre om dagen og en skål med ris. Børn går afmagrede rundt i klude
og er beskidte. Dødeligheden er høj, og kirkerne bruger dette til at rive
millioner of atter millioner af dollars hjem i skattefritagede donationer
til at "give" til disse børn. Den sørgelige kendsgerning er, at kun lidt,
hvis noget overhovedet, når frem til børnene. Fordi børnedødeligheden er så
høj grundet sult og sygdom, udnytter den katolske kirke dette med et forbud
mod prævention og abort. Denne giver til gengæld kirken flere plakatbørn,
som de kan bruge til at rive flere penge sammen, ved at lade flere
ulykkelige babyer føde. Desuden bliver mange af disse børn ondskabsfuldt og
brutalt brugt til slavearbejde. De jødisk ejede og drevne
virksomhedsmonopoler vil have billige slavearbejdere i form af undværlige
mennesker, der systematisk kan arbejdes ihjel; dette adskiller sig ikke fra jødisk kommunisme.
Med den vestlige valuta i hvert af disse lande ville kirkerne let kunne få hele
verden til at leve anstændigt. Dette er er intet mere end en ondskabsfuld måde for
kirkerne at tjene penge på. Når disse kristne ledere i sjældne tilfælde
efterforskes, findes der enormt meget snavs på de. Den kristne kirke
med alle dens skattefrie rigdomme og midler har organiseret sig til at være
en magtfuld stemmeblok. "De har sikret så mange senatorer og repræsentanter og har deres egne religiøse lobbyvirksomheder, at det har været næsten umuligt at håndhæve nogen form for skattelovgivnig eller skattemæssige overtrædelser mod dem, hvilket tillader dem at fortsætte med at vinde magten med ubegrænsede midler."2
I Mexico går barfoede, lasede mennesker ned af en brandvarm, støvet, 24 kilometer lang vej for at tage del i en gudstjeneste i en overdådig og flot
kirke, der tager en procentdel af deres indkomst, mens de selv lever i
slumlignende forhold i boliger med snavs på gulvene og tage af bølgeblik.
Kirkerne er belagt med guld og fortsætter alligevel med dræne disse mennesker for
penge.
Kristen velgørenhed er en farce. De giver så lidt som muligt væk på forhånd for at please offentligheden og dermed
opretholde et humanitært omdømme, men de fleste af
donationerne lønner deres prædikanter og kanaliseres ind i organiserede
kriminelle aktiviteter samt til fremmelsen af jødisk kommunisme. Problemerne
folk kommer med til dem afhjælpes sjældent om nogensinde. Narkomaner får
besked på at bede og så videre. De holdes væk fra power meditation og viden
om sjælen, hvilket ville helbrede deres lyster. Folk forbliker krøblinge i
det kristne system og bliver udnyttet. Nybegyndere, der kommer til
"Jesus", kommer igen og igen, men "Jesus" varer ikke længe, og personen går i
den forkerte retning og havner i værre forhold end før, og som tillæg til
deres problemer og de ulykkelige omstændighededer, der fik dem bondefanget,
skider "Jesus" på dem. De fleste af de kristne donationer går til at
finansiere krig og organiseret kriminalitet.
"Kirkernes Verdensråd" har mange forskellige medlemmer, herunder luteranerne, episkopalere,
baptister, prebyterianere, metodister og andre trosretninger. "Kirkernes
Verdensråd" og dets partner, "National Council of Churches", understøttes af
kirkedonerede dollars for i stilhed at finansiere udvalgte hemmelge
operationer og krige." "Mainline kirker støtter venstreorienterede sager og
drab, og fundamentalistiske kirker støtter højreorienterede sager og drab.
Blodet er på alle donerendes hænder." "Med en rystende udtalelse givet ved American Univeristy i Washington D.C., og vist i fjernsynet over C-span den 12. december 1989, fortalte den tidligere CIA-officer, hvordan de kristne kontraer brast ind i uskyldige landsbyboeres hytter. Han så dem trække en mand ud af et hus og kastrere ham foran hans kone og børn. Disse vildmænd voldtog derefter hans kone og afskar derefter hendes bryster med bajonetter. (Deres) Skrækslagne børn blevet tvunget til at kigge på. Igen blev disse grusomheder delvist finansieret af dollarsne lagt i donationsbøsserne i forstædernes nabolagskirker, der fortæller de troende, at disse særlige indsamlinger går til "world hunger fund". For at gørre det endnu værre, er nicaraguanerne vidunderlige mennesker, elsker amerikanere og kan stadig ikke forstå, hvorfor Amerika ville gøre dette mod dem."3
"Jesus" helbreder ikke stofmisbrugere.
Det er intet andet end et enormt pengeindbringende fupnummer og udnyttelsen
af mennesker. Noget skal udskiftes med noget; ikke intet. Det kristne offer får
ofte tilbagefald og går i den forkerte retning. Folk, der har problemer med
alvorligt stofmisbrug, har brug for at reparere de svage områder og hullerne i
deres auraer og styrke sig selv med den energi, de har brug for, så de ikke får
tilbageslag igen. De kristne kirker leverer intet af dette. De eneste de gør er,
at lokke desperate mennesker ind og franarre dem deres penge. Offeret betaler
store summer af penge og får til gengæld nye problemer, som personen ikke
tidligere havde haft. Nazaræeren og slæng suger ofrets selvværd, selvtillid og
vitale energier, hvilket forbereder personen på et tilbagefald ind i
afhængigheden. Tilbagefaldet kommer ved, at offeret får at vide, at han eller
hun er en "synder" og er nødt til at angre (hvilket yderligere sapper selvværd,
personlig værdi og tillid til egne evner, hvilket er så vigtigt for at overvinde
afhængighed). Dette skaber en ond cirkel af menneskelig udnyttelse og grusomhed.
Satan giver os styrken, selvværdet og kraften til at overvinde stofmisbrug. Når
ens aura og chakraer er sunde, tørster man ikke efter disse former for stoffer
for at kompensere for spirituelle mangler. Afslutningsvis, så gør sociale tjenester
med velfærdsafdelinger og andre regeringsdrevne agenturer (Røde Kors også så
videre) hundrede gange mere for de underprivilegerede og
fattigdomsramte end de kristne kirker. Hertil kommer, at disse, i modsætning til de kristne kirker og missioner, ikke forlanger folks frihed, folks sind og folks sjæl. ¹ The Book Your church Doesn't Want You To Read - Tom C. Leedom, editor 1993
Kapellanen for Senatets løn var omtrent den samme med budget på yderligere
300.000 dollars, herunder løn til sektretærer og kontorlokaler.1
² Ibid - Kapitlet "The Tax-Free Ride", side 341-349
³ Ibid