De startede fuldt ud en af de mest hektiske og ondsindede propagandakrige, som en godtroende og uforstående verden nogensinde har været vidne til.
Kort sagt, erklærede Judæa total krig mod Tyskland og Hitler - økonomisk, militært, racemæssigt, med propaganda og ethvert andet aspekt som lå i deres magt - og den magt, som vi vil se, var formidabel. Før Hitler overhovedet ville, eller kunne, løfte en finger mod dem, var jøderne klar og lancerede straks en massiv, verdensomspændende kampagne mod ham. For at illustrere denne indlysende kendsgerning, vil vi igen citere jøderne selv og deres presse vha. begrænset sampling.
Der er store mængder af beviser, men disse få citater bør illustrere pointen endegyldigt.

Så tidligt som i august 1933, sammenkaldte formanden for World Jewish Economic Federation, Samuel Untermeyer, en stor kongres af jødiske ledere fra hele verden for at erklære Tyskland krig i jødernes navn. Mødet blev holdt i Amsterdam, Holland. Efter at vende tilbage til USA fra mødet, holdt Untermeyer, d. 6 august 1933, en tale på radiostationen "WABC (N.Y.)", hvori han meddelte, at verdens jøder havde erklæret krig mod Tyskland og ville sulte dem ihjel. Dette var længe før nogen handling af enhver slags var blevet taget mod nogen som helst jøde, og seks år før millitær handling blev indledt i 1939.

“Vi har været i krig med ham (Hitler) fra den dag, han fik magt" skrev London Jewish Chronicle, 8. maj 1942, i dens "Sermon of the Week" (ugens prædiken).
Chefen for den britiske afdeling af Den Jødiske Verdenskongres, Rabbiner M. Perlzweig, udtalte følgende, da han talte i Canada: "Den Jødiske Verdenskongres har været i krig mod Tyskland i syv år" (Toronto Evening Telegram - 26. februar 1940).

Den hollandsk-jødiske avis, Centraal-Blaad Voor Israeliten in Nederland, erklærede d. 13. september 1939 følgende: "De millioner af jøder, der bor i USA, England og Frankrig, Nord-og Sydafrika, og, for ikke at glemme, de i Palæstina er fast besluttede på at bringe den udslettende krig mod Tyskland til sin endelige afslutning".

Vi må huske, at krigen på dette tidspunkt (13. september 1939) var mindre end to uger gammel, og ingen koncentrationslejre, gaskamre eller lignende var blevet oprettet eller overhovedet påstået værende eksisterende (hele "gaskammer"-historien er intet mere end endnu en jødisk løgn, som vi vil se i et andet kapitel).

The Chicago Jewish Sentinel erklærede d. 8. oktober 1942 følgende: "Anden Verdenskrig udkæmpes for at forsvare de grundlæggende elementer i jødedommen". Det gjorde den bestemt - for at være mere specifik; på vegne af jøderne selv. De vidste det; de iværksatte den, var ansvarlige for den og iscenesatte den.
De naive og godtroende gojer (deres ord for ikke-jøder) slagtede i mellemtiden hinanden ud af hævn - uvidende om, eller uden ønske om at vide, hvem de virkelige gerningsmænd - de virkelige krigsforbrydere - var.

Vladimir Jabotinsky (jødekommunist og stifter af terroristorganisationen Irgun) skrev følgende i januar 1934-udgaven af Natcha Retch: "Kampen mod Tyskland har været udøvet i flere måneder af alle jødiske samfund, konferencer, kongresser, brancheorganisationer - af alle jøder i verden. Der er grund til at tro, at vores del i kampen vil være af generel værdi. Vi vil slippe en spirituel og materiel krig, i hele verden, løs mod Tyskland. Tysklands ambition er, igen, at blive en stor nation og at generobre sine tabte territorier og kolonier. På den anden side, kræver vores jødiske interesser fuldstændig tilintetgørelse af Tyskland. Den tyske nation er kollektivt og individuelt en fare for os jøder”.

Hitler, hvis bekymring ikke kun var for tyskerne, forstod den parasitiske jødes dødelige program. Han bad forgæves England om ikke at spille det jødiske spil.
Da han talte i september 1939 sagde han:
"Ved talrige lejligheder har jeg tilbudt det tyske folks venskab til England og det engelske folk. Hele min politik blev bygget på idéen om denne forståelse.
Jeg blev altid blankt afvist... Vi véd, at det britiske folk, som en helhed, ikke kan gøres ansvarligt. Det er det jødiske plutokrati og den regerende demokratiske klasse, der hader vores Reich”.

På vegne af den ikke-jødiske herskende klasse, skal det understreges, at de, der samarbejdede med jøderne, generelt var chabez-goj forrædere (folk som Winston Churchill), som var i jødernes gæld eller under deres kontrol og tvang. Så fast var denne jødiske kontrol over det britiske folk (samt franskmændene, amerikanere, polakker og andre), at jøderne rent faktisk formåede at kaste verden ud i en brodermorderisk krig af ødelæggelse, på en skala, som verden aldrig før har været vidne til.

Nogle af jøderne ønskede, ved sterilisation, at udrydde de tyskere, der overlevede krigens ødelæggelser. Theodore N. Kaufman redegjorde for programmet i bogen med titlen "Germany Must Perish" ("Tyskland Må Forgå"): "For at opnå formålet med tysk udryddelse, ville det kun være nødvendigt at sterilisere nogle 48.000.000 - et tal der, på grund af deres begrænsede evne til at formere sig, udelukker mænd over 60 og kvinder over 45..." Klik her for at få bogen som PDF-fil

Ved udsultning. Andre grupper af jøder ønskede at udrydde tyskerne ved udsultning. En berygtet fortaler for denne metode var Henry Morgenthau, undersekretær for statskassen i Roosevelt administrationen. Følgende citater er fra The Memoirs of Cordell Hut, hvem var statssekretær i samme forvaltning.

"Morgenthau's plan, tilføjede jeg, ville udslette alt i Tyskland, undtaget tysk jord, og tyskerne ville blive nødt til at leve af jorden. Dette betød, at kun 60% af den tyske befolkning ville kunne støtte sig selv ved den tyske jord, og de andre 40% ville dø."

Tyskere plyndrede og sultede. En version af den onde jødiske plan blev faktisk iværksat i en periode umiddelbart efter krigen. Enorme mængder af alle former for maskiner, fabrikker og rullende materiel, der overlevede krigen, blev sendt til det kommunistiske Rusland. Mens han overså dette, erklærede Hr. R.R. Stokes (en Labor MP i Storbrittanien) på det tidspunkt:
"I dag i Tyskland, seks måneder efter vores sejr, bliver der gravet grave for folk, der endnu ikke er døde – mennesker, der vil dø af sult i de næste par måneder."

Den amerikanske senator af North Dakota sagde følgende om Morgenthauplanen, og hans bemærkninger blev skrevet ind i USA's Congressional Record (kongressionelle optegnelse) af 18. april 1946:
"Hr. Morgenthau står nu dømt, før verdens samvittighed, som en intiativtager til systematisk udslettelse af det tysktalende folk. Hævet over ethvert spørgsmål, beviser optegnelsen yderligere, at disse fanatiske og reaktionære ypperstepræster af had og hævn aldrig mere vil være i stand til at forsvare deres sammensværgelse før bar menneskelig fornuft og menneskelig anstændighed".
Seks million-svindlen opfundet. Det var kun gennem modstand fra folk som senator Langer, der ikke kunne døje det jødiske netværks onde mordssammensværgelse, at det jødiske sterilisationsprogram, udsultningsprogram, eller en kombination af begge, ikke blev gennemført. Ved, til vanvid, at piske had op om de mytiske "seks millioner", lykkedes det næsten, men dog ikke, jøderne at massemyrde den tyske race.

TILBAGE TIL DET SANDE HOLOCAUST