"ONDSKAB"


Der er folk, der snakker snakken og vil spille på det med at være "slem" og "ond". Disse mennesker er opsat på at gale op om, hvor "ond" Satan er, selvom de overhovedet ikke kender noget til ham eller satanisme. Deres idéer om det såkaldt "onde" er intet andet end kulturelle begreber. Få mennesker forstår betydningen af ordet "ond" og simplificerer det for meget. Satan transcenderer "godt" og "ondt". Hvad der opfattes som "ondt" i én kultur, kan være godt i en anden.

Disse individer klæber sig fast til den kristne lære om Satan. Inderst inde er de i virkeligheden kristne og ikke satanister, idet de følger den kristne lære. De lever stift deres liv efter deres egne specifikke kulturelle tabuer. Sand satanisme er frihed. Det er ikke at leve i overensstemmelse med de begrænsninger, der findes i den kristne lære om, hvad der formodes at være ondt. Folk, der narres til at tro, at Satan er ond, mangler perspektiv og forståelse.

Satanisme er dyb, transformerende spiritualitet, der transcenderer de menneskelige begreber om godt og ondt. Folk, der er alt for optagede af eller foruroligede over Halloween, genfærd, lig og monstre, har intet begreb om Satan eller sand satanisme.

For at være fri, må man deprogrammere sit sind. Først når man er i stand til at iagttage livet gennem sine egne øjne, kan man stige op til et højere niveau af forståelse. Alt for mange mennesker bærer stadig rundt på de værdier, samfundet har programmeret ind i dem, i stedet for at se på tingene gennem deres egne øjne og være deres egen person.

Når vi giver vores sjæle til Satan (for dem af os der vælger at gøre dette), åbnes en dør. Dette er et stort skridt videre fra at leve i overensstemmelse med det, der er blevet dynget på os af samfundet. Det er her, vi transcenderer den sorte og hvide simplistiske tænkning og begynder at se på tingene gennem vores egne øjne.


TILBAGE TIL: PRÆDIKENER (2001-2005)

 

© Copyright 2003, 2005, Joy of Satan Ministries;
Library of Congress Number: 12-16457