Kristendom og kommunisme:
Jødiske tvillinger


Følgende er et uddrag fra "Nature's Eternal Religion" af Ben Klassen.

OBS: Selvom denne artikel blev skrevet til en hvid målgruppe, påvirker jødisk kommunisme alle ikke-jøder uanset race, og dette er absolut værd at læse uanset hvad. Kristendommen er en forberedelse til kommunisme, dens doktriner er identiske med kommunistisk filosofi, og der er ikke noget åndeligt over den. Al okkult viden og kraft, der ville gøre det muligt for ikke-jøder at kæmpe tilbage gennem spirituel krigsførelse (hvad jøderne har brugt imod os i århundreder), er blevet systematisk fjernet. Efter denne kraft blev tvangsfjernet med Inkvisitionen, har den været i hænderne på de øverste jødiske rabbinere, der har brugt den til at kaste forbandelser, skabe ufattelig rigdom og magt og bruge dette efter forgodtbefindende imod ikke-jøder. "JHVH" (også kendt som "Jehova") er i virkeligheden det jødiske folk. De blev "Gud".

Kommunismen er en anden jødisk broderskabsfidus, der narrer ikke-jøder til at tro, at den er til for lighed, fred og bedre levevilkår. Intet kunne være længere fra sandheden. Det er et jødisk program bestående af folkedrab, massemord og slaveri for ikke-jøder, uanset hudfarve.
Citat fra den jødiske Talmud: Nidrasch Talpioth, s. 225-L:
"Jehova skabte ikke-jøden i menneskeform, så at jøden ikke tjenes af dyr. Ikke-jøden er således et dyr i menneskeskikkelse, og fordømt til at tjene jøden dag og nat.



Kristendom og kommunisme: Jødiske tvillinger
fra "Nature's Eternal Religion" af Ben Klassen

Ifølge de kosher-konservative raser der i dag en hård og intensiv kamp mellem kommunismens onde kræfter og kristendommens hellige. Vi ledes til at tro, at det hele handler om en kamp mellem godt og ondt. Vi får at vide, at disse to kræfter er selve essensen af to modstående poler, og at de er i komplet og diamentral konflikt mod hinanden. Det er fingeret kamp. Faktum er, at de begge er degenererede produkter af det kollektive jødiske sind og beregnet til at gøre én og samme ting - at ødelægge den Hvide Race. Hvis vi tager et nærmere kig på disse to onde kræfter, finder vi, at de ikke er på modsatte sider overhovedet. Vi finder, at de begge er på den internationale jødedoms side og tjener det formål, de blev konstrueret til, navnlig at forvirre den Hvide Mands intelligens, så han selv vil hjælpe jøden med at ødelægge den Hvide Race.

Ved at sammenligne de to finder vi, at de er forbavsende ens, og ikke modsætninger. Faktisk er der så stor lighed i de to programmer, og i filosofien om disse to trosretninger, at man let kan opdage den samme forfatters hånd. Den forfatter er det internationale jødiske netværk. De, og de alene, skrev både trosretningen kristendommen og trosretningen kommunismen. Både kommunismen og kristendommen prædiker imod materialisme. Kommunismen betegner de produktive og kreative kræfter i vores samfund, til hvilke vi skylder så stor del af fordelene ved en produktiv Hvid Civilisation, som "borgerlige". Derefter langer den med overtruffen vrede ud mod de borgerlige og fortæller os om og om igen, at de må tilintetgøres. I stedet for at kreditere dem, hvor det skyldes, taler den ondt om og bagtaler disse konstruktive og produktive elementer, nemlig de borgerlige eller kapitalisterne, som værende den ultimative ondskab. Kristendommen fortæller os stort set det samme. Den fortæller os, at det vil være lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig mand at komme i himlen. Den fortæller os, at vi bør "sælge alt vi har og give det til de fattige", hvilket er et lumsk råd, der, hvis det følges, vil gøre os alle til en gruppe omstrejfende bumser og tiggere. Det ville bestemt medføre nedbrydningen af vort samfund. Kristendommen fortæller os yderligere "ikke at samle skatte på Jorden, men i himlen". Implikationen er klar hele vejen igennem. Ophob ikke nogen af de gode ting i livet. Hvis du, gennem hårdt arbejde, allerede har formået at akkumulere noget rigdom, så kom af med den, giv den væk, giv den til de fattige og giv den frem for alt til kirken - de vil med glæde tage imod den. Nettoresultatet af denne fantastisk dårlige rådgivning er selvfølgelig, at rigdommene lettere kan komme i hænderne på jøderne, der ikke abonnerer på sådanne tåbeligheder. De håber at gøre nar af os, mens de holder det gamle ordsprog i mente: "Et fjols og hans penge skilles hurtigt", hvilket er så sandt.

Den anden side af medljen er, at lederne af både kristendommen og kommunismen selv er fanatisk materialistiske. Når vi ser på den katolske kirke gennem tiderne, finder vi, at de selv indsamlede og hamstrede guld, sølv og ædelstene i utrolige mængder, mens de samtidig trak den sidste øre ud af den fattige enke. Den indsamlede og hamstrede ikke blot al guldet, sølvet og ædelstenene, den kunne, men erhvervede også enorme mængder af fast ejendom, og den katolske kirke er i dag, uden tvivl, den mest fantastisk velhavende organisation på Jordens overflade. Selv gennem den mørke middelalder, hvor fattigdom var udbredt (og hovedsageligt på grund af kristendommen selv) ser vi disse enorme og fabelagtigt velhavende katedraler bygget midt i befolkningens ekstreme fattigdom og nød, med altre og apsisser af guld med kunstfærdigt udsmykkede hvælvninger, søjler og vægge. Kirkens lederskab fik bygget storslåede basilikaer, katedraler, klostre, dåbskapeller, mausoleer og kirker. Stort set alle af disse var så overdådige og så enorme i sammenligning med tidernes sparsomme omgivelser, at de prangende stod ud som den vigtigste samling af al den materielle rigdom - guld, sølv og arkitektonisk overdådighed - både i forhold til deres æra og geografiske placering. Kirken har aldrig gidet at forklare, hvorfor det var så nødvendigt at have så overdådig rigdom på udstilling for de trofaste tilbedende, der igen og igen blev fortalt, at det var ondt at "samle skatte". Og indtil denne dag bygges kirker til at være prangende, flamboyante og bizarre. Penge er tilsyneladende intet problem.

Vatikanet, citadellet for "spirituelt" lederskab, som også prædiker "ikke at samle skatte på Jorden", praktiserer ikke, hvad det selv prædiker. Tværtimod er det, som det praktiserer, bestemt topmålet af hykleri og antitesen af spiritualitet. Det går fuldt ind for at samle skatte på Jorden. Det har indsamlet en portefølje på 5,6 milliarder dollars i aktier alene, for ikke at nævne al dets faste ejendom, kunstskatte og andre værdigenstande. Det har en årlig indtægt på 1,5 milliarder dollars aktier (hvoraf meget af disse uvtivlsomt er indsamlet fra "enkens sidste øre") samt dets enorme aktivmasse. USA's religiøse establishment er som en helhed vurderet til 102 milliarder dollars. I 1969 blev 45 procent, eller 7,9 milliarder dollars, af de 17,6 milliarder dollars, som USA's enkeltpersoner gav til velgørenhed, øremærket til religiøse formål. Temmelig materialistisk af en religion, der "skyr" jordiske skatte og prædiker "mit rige er ikke af denne verden".
Ligeledes har de kommunistiske bosser i Rusland, hvoraf næsten alle er jøder, selv akkumuleret alle landskabets rigdomme. Mens den kommunistiske slavearbejder knokler tolv timer om dagen og derefter kommer hjem til et nusset, beskidt, snavset og overfyldt lille lejlighed, som deles med andre familier, har hans jødiske bosser overdådige paladser spredt over hele landet. De kører i de bedste biler, naturligvis med chauffør, og spiser den bedste mad. Ikke kun det, men de har de bedste af fly til rådighed, så de kan flyve til hvilket som helst sted, de finder passende for at regere deres slavearbejdere. Disse jødiske kommunistbosser har som regel også importeret tøj, skræddere og en galakse af tjenere til rådighed. Når de har brug for en pause fra at drive deres slaveimperium, har de private villaer ved Sortehavet eller andre valgfrie feriepletter, som de blot skal vifte for at få. Og sådan foregår det i den proletariske arbejders Paradis.

Lad os gå videre til den næste lighed. Både kommunismen og kristendommen gør udstrakt brug af terroristiske våben, både psykologiske og reelle. Det utvivlsomt mest uhyggelige og ondeste koncept nogensinde udtænkt af jødommens fordærvede og kollektive sind er begrebet helvede. Kan du komme i tanke om noget mere forfærdeligt, end at placere millioner af mennesker i fangeskab i et overhedet torturkammer og derefter brænde dem for evigt og altid, uden overhovedet at strejfe tanken om den formildende bamhjertighed at lade dem dø? Med disse "Gode Nyheder" og "Glade Tidender" satte kristendommen sig for at erobre sine overtroiske og tankeløse ofres sind. Den omstændighed, at et sådant torturkammer ikke rent faktisk eksisterede, afledte på ingen måde opmærksomheden fra det faktum, at det var en reel trussel for dem, der fik bildt ind, at det var sandt. Hvis du eksempelvis fortæller et barn, at der kommer et monster og tager det, og barnet uskyldigt tror dig, så er truslen lige så virkelig, som hvis monstret rent faktisk eksisterede.

Under inkvisitionen (og i mange andre tilfælde) blev alle de modbydelige raffinamenter af tortur, de fordærvede menneskelige sind kunne udtænke, brugt til at afpresse tilståelser ud af og piske de vantro eller kætterne ind på linje. Tommelskruen, vandypning, jernkorsettet, "drawn and quartered", udplukning af ens øjne med varmejern samt strækkebænken (langsom afrivning af lemmer fra kroppen ved strækning) var blot få at de anordninger anvendt af de evigtelskende kristne til at sprede deres så kærlige evangelium. Da kommunisterne kom og brygte fysisk tortur som et af deres instrumenter til erobring, havde de meget lidt tilbage at opfinde selv, efter det, som de kristne allerede havde anvendt før dem. Og det er forventeligt, da det var den jødiske dyriskhed, der designede torturredskaberne for dem begge. Ej heller tøvede kirken med at anvende massekrigsførelse for at smadre hele nationer, der ikke underkastede sig deres religiøse diktatur, synder og sammen. I det 16., 17., og 18. århundrede var de vigtigste årsager til krig faktisk religiøse uoverensstemmelser, hvor én religiøs gruppe forsøgte at tvinge deres tro ind på livet af deres modsætninger ved massekrigsførelse og nedslagtning. Den kommunistiske tendens til at bruge masseterror, både psykologisk og fysisk, er så nutidig, så udbredt og så velkendt, at vi næppe behøver at gennemgå den her.

I Rusland alene, brugte det jødiske regime terror i et omfang, der hidtil har været ukendt for historiens annaler. For at udrydde det bedste af den Hvide Race i Rusland, nemlig hviderusserne, slagtede jøderne nogle 20.000.000. Terroren, drabene, mordene, der i dag foregår i Rusland, overgår den Hvide Mands fantasi. Under alle omstændigheder anvender både kommunismen og kristendommen rædsel i udstrakt grad, både psykisk og fysisk, for at undertvinge deres ofre. Hvor de kristne udmærkede sig i psykologisk terror, udmærkede kommunisterne sig i fysisk terror. Men i begge tilfælde var jøderne eksperter i at bruge hvilken som helst type af terror, der bedst tjente deres formål. Både kommunismen og kristendommen har en bog, der antageligt fastsætter deres bevægelses lære. Kristendommen har den jødiske bibel, der blevet skrevet af jøder, og for det meste handler om jøder, med henblik på at forene den jødiske race for at ødelægge den Hvide Race.

Den kommunistiske bibel er Karl Marx' "Kapitalen" og "Det Kommunistiske Manifest", skrevet af Karl Marx i samarbejde med Fridrich Engels, som begge var jøder. Begge disse jødiske læresætninger (kommunisme og kristendom) er yderst destruktive, og når de følges, nedriver de strukturen af det samfund, der er blevet offer for dem. Kristendommen underviser i menneskets ondskab, at mennesket er en ond, uværdig synder, at det er født i synd, og at alle dets instinkter er et produkt af ren ondskab. Kommunismen prædiker, at det produktive, kreative element af vores samfund, nemlig den "borgerlige", som de kalder dem, er råddent og ondt og må tilintetgøres. Det kan med sikkerhed siges, at ethvert fornuftigt, sundt samfund, der enten omvendte sig til total kristendom og praktiserede alle kristendommens principper, eller ethvert samfund, der praktiserede ren kommunisme, snart ville ødelægge sig selv. Igen ønsker vi kraftigt at påpege, at kommunisme på ingen måde betyder det samme som socialisme eller kollektivisme, som kosher-konservatisterne altid fortæller os. Sidstnævnte er grundlæggende konstruktive elementer i ethvert sundt samfund, men kommunisme er en utilsløret jødisk slavearbejdslejr. Da jeg i et andet kapitel er gået meget udførligt ned i denne sag, vil vi ikke bruge yderligere plads på at gennemgå denne idé her. Både kommunismen og kristendommen prædiker lighed for mennesket. Kristendommen prædiker, at vi alle er lige i Herrens øjne, hvor kommunisterne prædiker, at vi alle skal blive lige i det kommunistiske samfund. Sidstnævnte hævder, at grunden til, at vi ikke er lige, udelukkende skyldes miljøet, og denne lille natursærhed har de tænkt sig at korrigere. Når de har fået os alle og banket os ned i et lige miljø, forsikrer de os om, at de vil have udjævnet os alle ned til det punkt, hvor vi alle er lige.

Dette vil kun være alt for sandt, for den Hvide Race vil være jævnet ned til det punkt, hvor de alle er lig med en horde af elendige slaver, mens hver eneste jøde, på den anden side, vil være en konge. Kristendommen og kommunismen prædiker ikke begge blot lighed for den enkelte, men prædiker også lighed mellem racer, hvilket er endnu en ond løgn smidt i Naturens ansigt. Begge læresætninger indeholder en meget vanskelig dogmatik, der er temmelig tåget og forvirrende, for ikke at sige selvmodsigende. Derfor har de begge oprettet et hierarki, der fortolker den givne dags korrekte dogmatik, og hvor alle enten følger trop eller lider under følgerne af en forskanset magtstruktur. Kristendommen og kommunismen har begge haft deres skismaer. I kristendommens tilfælde blev tilhængere, der afveg, kaldt kættere, og i kommunismens tilfælde bliver de, der afviger fra den officielle linje, kaldt afvigere. I kristendommens tilfælde var det store skisma, selvfølgelig, under reformationen, hvor det protestantiske segment udviklede sig og brød væk fra den katolske kirke. Det fortsatte derefter med at splitte og splintre sig ud i tusind forskellige retninger, alt sammen til ugunst for og ødelæggelse af den Hvide Race. Det første store skisma var dog naturligvis, da det byzantinske rige splittede sig fra den romerske eller vestlige halvdel.

Blandt kommunisterne var der en række skismaer, såsom mensjevikkerne og bolsjevikkerne, og en række andre, før kommunisterne nogensinde kom til magten. Efter at de kom til magten, var der de stalinistiske kommunister og de trotskistiske kommunister, hvor sidstnævnte målrettet blev forfulgt og udrenset fra rækkerne. Vi havde formentlig Mao-fløgen af det kommunistiske parti, og i et stykke tid havde vi Tito-afvigerne, og så videre. Under alle omstændigheder er den primære idé i kristendommen og kommunismen den samme; på toppen af et forvirrende og umuligt dogme sidder et stramt, magtfuldt hierarki, der dikterer og fortolker, hvad dets tilhængere skal være, og rædsel, død og repressalier er konsekvenserne for dem, der vover at tænke selv. Det er slet ikke overraskende, at ærkefjenden af begge disse jødiske trosretninger er Adolf Hitler, fordi han vovede at komme ud med en sund, naturlig social struktur, der indeholdt disse principper, som var i harmoni med de naturlige love og med de sunde instinkter for bevarelsen af den Hvide Race. Derfor ser vi den jødiske presse, den kommunistiske presse og kristendommen i kor fordømme Adolf Hitler og fortælle os, hvilken forfærdelig, forfærdelig mand han var. De gentager alle igen og igen de samme jødiske løgne om Hitler, som jøderne selv udtænkte og leverede til deres sleske lakajer. Lighederne mellem disse læresætninger bliver ved og ved. Begge prædiker ødelæggelse af det nuværende samfund. De hyperfokuserer især på ødelæggelsen og nedgraderingen af samfundets mere kreative og produktive elementer som en helhed. De fordømmer og bagvasker begge de bedre dele af det etablerede samfund og fryder sig ved menneskelige fejl og svagheder, og dermed hævder de at bevise rigtigheden af deres kommunistiske-kristne teori.

Jøderne, der er gerningsmændende bag kommunismen, forestiller sig De Forenede Nationers hovedsæde endelig hvilende i Israel og i særdeleshed i Jerusalem. Kristendommen fortsætter også løbende med at tale om Zion, det ny Jerusalem og anser Jerusalem for at være Det Hellige Land, dens oprindelse og spirituelle hovedkvarter. Begge disse jødiske læresætninger følger konsekvent politikker, som er katastrofale for den Hvide Races velfærd. Jeg har allerede gået ind i betydelige detaljer om de kristendommens katastrofale virkninger på den store Hvide romerske civilisation. Jeg har også tidligere påpeget, at jøderne i det kommunistiske Rusland dræbte 20.000.000 af de bedste Hvide Russere. Men begge disse læresætningers programmer og politikker strækker sig langt videre end disse to store historiske katastrofer og at påpege, hvor katastrofale konsekvenserne ved både kristendommen og kommunismen har været på den Hvide Races skæbne ville kræve et helt bind for sig selv. Jeg mener, vi gennem denne bog har spredt en masse af sådanne eksempler, i det omfang, at det næppe er nødvendigt at gentage dem her. En anden lighed, der manifesterer sig i begge disse jødiske læresætninger, er, at de begge har en uhelbredlig evne til at udskyde en voldsom strøm af ordskvalder, der dog er mangelfuld i forhold til substans. Dette er et gammelt jødisk trick til at forvirre deres modstanders sind, idet sidstnævnte narres til at tro, at den store samling af ord må have en højere mening, der strækker sig ud over deres egen fatteevne.

For yderligere at ødelægge og slå oppositionen tilbage, har begge læresætninger udviklet sig til et niveau, hvor de slynger ondskabsfulde udløserord og hadefulde ord ud mod deres modstandere. Kristne udviklede sådanne had-udløserord, såsom ateist, hedning, kætter, frafalden, blasfemi, synder og anti-Kristus. Kommunisterne har udviklet en hel stabel af lignende udløserord, og nogle af disse er fascistisk, nazistisk, racistisk, fordomsfuld, fanatisk og anti-semitisk. Uden at nogen rigtig stopper og analyserer, hvad hvert enkelt disse ord betyder, og hvorfor de bør betragtes som negativt ladede, er disse ord blevet udviklet til at være beskrivende for den implicitte ondskab, og hvor man ved at sige disse ord i virkeligheden ikke behøver at diskutere eller drøfte et emne, men blot nådesløst kan slå ned på sine modstandere uden at ty til nogen form for debat eller begrundelse overhovedet. Hvis lighederne mellem kristendom og kommunisme synes temmelig slående, er der en meget god grund til det. Den grund er naturligvis, at de begge har en parallel ideologi, der blev udtænkt af den jødiske magtstruktur med henblik på at opnå det fælles mål om at ødelægge den Hvide Race. Desværre har begge deres ideologier op til dette punkt været sønderlemmende effektive. Det er delvist formålet med denne bog og The Creativity Movement at konfrontere dette invaliderende angreb på den Hvide Races sind, og blotlægge disse jødiske tvillinge-ideologier for hvad de er. Desuden er jeg helt overbevist om, at jøderne aldrig ville kunne have prakket moderne kommunisme på en langtidslidende menneskehed, hvis de ikke først havde blødgjort, afsporet og sindsforvirret den Hvide Races intellekt med kristendommens fejlagtige snarer. Det er derfor yderligere målet for Creativity at hjælpe med at rette den Hvide Races forvirrede tænkning ud, til det punkt, hvor den kan, og vil, udslette begge disse jødiske tvillingeplager fra denne Jords overflade.

 

Afslør Kristendommen