Farvemeditation


Denne meditation kræver, at du kan "indånde" energi. Du skal have erfaring med grundmeditationen, inden du udfører denne.

Desværre bliver "hvidt lys" overbrugt af mange Wiccans og New Age-personer, der ikke ved, hvad de laver. Disse personer bruger hvidt lys med udelukkelse af alle andre farver, og som resultat heraf har de ikke kompetence til at arbejde med farver.
Fordi hvid indeholder ALLE lysspektrets farver, tager de alle disse farver ind, og de farver, som de ikke er i stand til at kontrollere eller arbejde med, overlades til sig selv uden at blive programmeret. Hver farve repræsenterer en bestemt energifrekvens, som de fleste af os bruger i vores dagligdag. Hvis man ikke er kompetent i evnen til at håndtere hver farve, kan den hvide farve ofte ikke bruges ordenligt.

Hvidt lys er let nok at bruge og er velegnet til begyndere, men problemet er, at det overbruges. Hvidt lys er fremragende til at rense sin aura og til at balancere energier. Det er også godt til beskyttelse.

Når hvidt lys bliver placeret rundt om en person, bliver det en barriere for interaktion med andre. Dette skyldes, at hvidt lys reflekterer. Hvis du ønsker at være alene, så omgiv dig selv med hvidt lys. Man kan fylde sig selv med hvidt lys inden i, hvis man ønsker at styrke og/eller beskytte sig selv og samtidig ønsker social interaktion, da dette ikke skaber en social barriere.

Overbrug af hvidt lys kan skabe en arrogant fremtoning, især hvad spiritualitet angår, samt snæversynethed.
Dette ses ofte hos folk, der udøver engelmagi. Det endelige resultat er, at man sidder fast på et lavere niveau af spirituel udvikling.

Når man er kompetent og har mestret alle farverne, kan man bruge det hvide lys i dets fulde omfang.


FARVEMEDITATIONEN:

Begynd ved at udføre vejrtrækningsøvelser eller hvad end du gør for at fokusere og slappe af, inden du går i din trancetilstand.

Ånd ind og fyld med hvert åndedræt dig selv med en bestemt farve og visualiser den blive stærkere og stærkere hver gang (ikke lysere eller mere hvid - med stærkere mener jeg mere intens):
Rød, blå, gul, orange, violet, grøn, indigo (blåviolet, det sjette chakras farve) eller sort.

Denne meditation kan også udføres efter at have mediteret på et bestemt chakra. Du kan herefter fylde dig selv med chakraets farve.

Hvis du er ny til farvemeditation, så hold farven i dig selv i to til fire minutter. Hvis farven føles behagelig, kan du holde den i længere tid. Dem af os, der er vante til farvernes energi, kan holde energien i meget længere tid. Man bør øge tiden gradvist og på en behagelig måde.

Hver farve skal være i sin rene form og stærk. Det er det fint at eksperimentere med forskellige nuancer, når man senere hen har mestret denne meditation.

Hvis en farve føles negativ for dig, så arbejd gradvist med den. Spørg dit sind om hvorfor. Hvad betyder farven for dig? Hvilke associationer har du med den bestemte farve? Dette er en glimrende måde at finde ud af mere om dig selv. Hvilke farver føles behagelige for dig? Disse farver er muligvis dem, du bruger mest i dit liv med udelukkelse af andre. At vide dette giver dig information om, hvilke chakraer der skal arbejdes på for at få dem til deres fulde kraft.

Det vigtigste formål med denne meditation er at FØLE farverne. Brug lidt tid med hver farve, og bliv bekendt med hvordan den føles. Skriv dette ned i din sorte bog/journal.

Du kan også meditere på farven uden for dig selv for at mærke dens energi. Det er ikke altid nødvendigt at absorbere farven, især ikke hvis du føler dig utilpas med en bestemt farve. Husk at stoppe, hvis noget føles ubehageligt eller negativt. <

Rens din aura med hvidt lys når du er færdig med denne meditation, da dette vil balancere alle farverne i din aura.

Fordelene ved denne meditation er evnen til at føle, dirigere og anvende farve. Det er enormt kraftfuldt at anvende farveenergi i magi.

Hver farve har bestemte energier og manifesterer resultater, som er unikke for den bestemte energi.

 

© Copyright 2005, Joy of Satan Ministries;
Library of Congress Number: 12-16457

TILBAGE TIL: SATANISK POWER MEDITATION