Selvhypnose


Med selvhypnose skal man få dig selv i en dyb trance. Nedenstående er et uddrag fra: "A Treatise on Astral Projection" af Robert Bruce.

"Hvordan man kommer i en trancetilstand
Slap af, og berolig dit sind ved at være opmærksom på din vejrtrækning. Forestil dig, at du klatrer ned ad en stige i mørket. Visualiser ikke stigen; bare forestil dig, at du kan mærke dig selv gøre det. Når du ånder ud, så føl dig selv træde et trin eller to ned ad stigen. Føl dig selv stå stille på stigen når du ånder ind.

Der er brug for en mental falde-effekt inde i dit sind. Dette ændrer niveauet af hjernebølgeaktivitet fra det vågne niveau (beta) til søvnniveauet (alfa) eller niveauet for dyb søvn (theta). Du vil komme i en trance, når din hjernebølgeaktivitet når alfa.
Bliv ved med at gøre dette så længe det tager. Tiden det tager at gå i en trance vil variere, afhængig af din erfaring med dyb afslapning og mental ro.

Bemærk: Stop den mentale falde-øvelse når du kan mærke en tunghedsfornemmelse. Hvis du ikke kan lide stigen, så forestil dig at du er i en elevator, og mærk hvordan du falder nedad, når du ånder ud, og står stille når du ånder ind. Du kan også forestille dig, at du er en fjer, og svæver nedad mens du ånder ud, og står stille i luften når du ånder ind. Der er brug for en mental falde-effekt for at sænke niveauet af hjernebølgeaktivitet. Denne mentale falde-effekt får dig ned i en dyb trancetilstand, når den kombineres med dyb afslappelse og mental ro. Du kan bruge hvilket som helst scenarie, du er bekendt med, til at få denne dybere fornemmelse.

Sådan føles en trance: Alt bliver roligere, og det føles som om, man er i et meget større sted. Der er en meget svag summende fornemmelse i ens krop. Alt føles anderledes. Det er lidt som at tage en papkasse over hovedet i mørket - man kan mærke, at atmosfæren forandres. Det er som om, at alt bliver sløret eller lidt uklart. Skarpe lyde er smertefulde, når man er i trance.

Dyb trance
Niveauet af trancen, du opnår, afhænger i høj grad af din afslapning, koncentrationsevne og viljestyrke. For at gå i en dybere trance, dvs. theta-niveau og videre derfra, er du nødt til at koncentrere dig meget mere og i meget længere tid på den mentale falde-effekt vha. bevidsthed om vejrtrækningen. Det første tranceniveau, dvs. når du bliver meget tung, er dyb nok til astralprojektion. Jeg fraråder på det kraftigste at tvinge sig selv dybere ned end en let trance, medmindre man har masser af erfaring med trancetilstanden.

Hvordan ved man, om man er på vej ned i en dyb trance? Der er fire meget mærkbare symptomer:

1. En ubehagelig følselse af kulde, der ikke får dig til at gyse, kombineret med et vedvarende tab af kropsvarme.

2. Mentalt, vil du have det meget mærkeligt, og alt vil føles ekstremt laaaaangsomt. Dine tankeprocesser vil bremse ned, som hvis du havde fået en stærk smertestillende indsprøjtning.

3. Du vil føle dig adskilt fra din krop, dvs. have en stærk svævende fornemmelse, og alt vil føles langt væk.

4. Total fysisk lammelse. Bemærk: Disse fire ting, KOMBINERET, tilkendegiver, at du er på vej i en dyb trance. Man må ikke forveksle den dybe trance med den milde, svævende fornemmelse, man nogle gange får med en let trance, altså når astrallegemet løsnes. Eller det lille tab af kropsvarme ved at sidde stille i lang tid og den milde lammelse, altså tungheden. Følelsen af en dyb trance er ganske ubehagelig og ikke til at tage fejl af.

Det er meget svært at få sig selv i en dyb trancetilstand, da der er brug for højtudviklet afslapning, koncentration og erfaring med trancetilstande plus masser af viljestyrke og mental energi. Man kan ikke komme i en dyb trance ved et uheld. Hvis du er bekymret for at komme for langt ned, så husk dette: Du KAN til enhver tid ALTID få dig selv ud af trancen. Koncentrer dig FULDSTÆNDIGT om at bevæge dine fingre eller tæer. Når du kan bevæge en finger eller tå, så knyt hænderne sammen, bevæg armene, ryst hovedet. Genopliv med andre ord din krop og kom op og gå lidt rundt i et par minutter.

Udvidelse af energikroppen

På et tidspunkt efter at være kommet i trancetilstanden, vil du føle en mild lammelse. Dette vil snart blive ledsaget af en dybere og dybere vibration og summende følelse over det hele. Du vil muligvis også føle dig enorm og hævet over det hele. Lammelsen, vibrationerne og den enorme fornemmelse er symptomer på, at energikroppen udvider sig, og at astrallegemet løsner sig. Dette er en del af den normale søvnproces. Energikroppen udvider sig og åbner op for at kunne akkumulere og lagre energi. Mens dette sker, glider astrallegemet fri, lidt ud over den fysiske krop."
(UDDRAG SLUT)

Nogle personer bruger en båndoptager og lytter til recitationer. Ulempen ved dette er, at lyde kan være meget smertefulde, når man er i en dyb trancetilstand, og de kan ryste op i hele nervesystemet. Alle er forskellige, og man skal eksperimentere for at finde frem til de bedste metoder for én selv. Hvad der virker for nogle, virker ikke nødvendigvis for andre.

I denne tilstand kan man regressere tilbage til et tidligere liv ved at gå gennem en dør eller en "portal" i sit sind.

Det er i den dybe trancetilstand, du skal gentage dine recitationer for at programmere dit sind. Selvhypnose minder meget om at hypnotisere andre, med den undtagelse, at man siger recitationerne til dig selv. Det kan, igen, være nødvendigt med adskillige sessioner.

Bring langsomt og gradvist dig selv ud af trancen, som du ville gøre, hvis du var ved at vende tilbage fra det astrale.

TILBAGE TIL: HYPNOSE

TILBAGE TIL: SATANISK POWER MEDITATION

 

© Copyright 2005, Joy of Satan Ministries;
Library of Congress Number: 12-16457